Grønland har kun to landsdækkende aviser, Atuagagdliutit Grønlandsposten (AG), der udkommer to gange om ugen, og ugeavisen Sermitsiak. Begge aviser er tosprogede og har hjemme i Nuuk. Periodiciteten har været svingende. Alle øvrige aviser er lokale uge- og månedsaviser.
Atuagagdliutit blev stiftet som månedsavis i 1861 og udkom da på grønlandsk; den blev tosproget ved fusionering i 1952 med den dansksprogede Grønlandsposten, grdl. i 1942 for at dække et informationsbehov hos den dansksprogede befolkning, der var blevet afskåret fra moderlandet af 2. Verdenskrig. Sermitsiak, grdl. i 1958, var oprindelig på grønlandsk, men blev hurtigt tosproget.
Grønlands små lokale uge- og månedsaviser, bl.a. Sivdleq Sisimiut Aviisiat i Sisimiut og Iluliarmioq i Ilulissat har trods beskedne oplag, som oftest mellem 600 og 1000, spillet en betydningsfuld rolle i den stedlige omstillingsproces.
Læs mere om Grønland.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki