omnibusavis, moderne dagbladstype af den mest generelle karakter. Omnibusavisen behandler samtlige emner, der betragtes som interessante for offentligheden, og benytter et bredt spektrum af journalistiske genrer: nyheder, baggrundsartikler, analyseartikler, ledere, læserbreve, featureartikler, interview etc.
I Danmark skabtes den moderne omnibusavis efter engelsk og amerikansk forbillede omkring 1905 som afløser for partipressen ved Henrik Cavlings omlægning af Politiken. Denne dannede skole for det meste af den øvrige danske presse, hvor stort set samtlige aviser i dag har omnibuskarakter, evt. som provinsaviserne med særlig vægt på det lokale stof. Den rendyrkede omnibusavis er i dag (1999) repræsenteret ved Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki