Danmarks Radio

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Danmarks Radio. Gladsaxe. TV-byen, luftfoto ca. 1970.

Danmarks Radio. Gladsaxe. TV-byen, luftfoto ca. 1970.

Danmarks Radio, DR, indtil 1959 Statsradiofonien, dansk public service medie-virksomhed, finansieret af licensmidler, der opkræves som afgift for radio- og tv-modtagere.

1925-49 - Statsradiofoniens etablering

Statsradiofonien blev oprettet på forsøgsbasis 1.4.1925, da staten tildelte sig selv monopol på radiospredning i Danmark. Efter et forsøgsår blev Statsradiofonien gjort permanent ved loven om radiospredning fra 1926. Kammersanger Emil Holm blev ansat som driftsleder, og kammerherre Christian Lerche (1868-1956) blev udpeget som formand for et radioråd, der skulle garantere, at udsendelserne var af "alsidig, kulturel og oplysende art".

Statsradiofoniens virksomhed blev finansieret direkte af lytterne gennem licensbetaling, og allerede i 1940 havde 80% af alle danske husstande radio.

Udsendelserne bestod i de første år primært af klassisk musik, foredrag og gudstjenester samt nyheder i form af nyhedstelegrammer fra Pressens Radioavis. I 1925 oprettede Statsradiofonien et symfoniorkester, Radioorkesteret (senere Radiosymfoniorkesteret), i 1926 et børnekor (siden delt i et pige- og drengekor) og i 1932 Radiokoret. I 1929 påbegyndtes endvidere kortbølgeudsendelser til danskere i udlandet.

I løbet af 1930'erne steg udbudet af populærmusik og underholdende radioserier som fx Jens Lochers Familien Hansen, der blev sendt hver søndag 1929-49. Radioteatret havde sin storhedstid fra 1930'erne til 1950'erne, hvor populære kriminalhørespil som fx Mordets Melodi (1943) og serierne Gregory Mysteriet (1954) og Sivahskriget (1956) kunne lægge gaderne øde. I 1930'erne skildrede Aksel Dahlerup i sine radioreportager, Hørebilleder fra Dagliglivet (1931-43), arbejdslivets forskellige sider og gav samfundet uden for København en plads i radioen.

Radiohuset. Indgangen til Radiohusets koncertsal.

Radiohuset. Indgangen til Radiohusets koncertsal.

Statsradiofonien sendte i begyndelsen fra et kvistlokale i posthuset på Købmagergade i København, men flyttede i 1928 til Axelborg, og fra 1932 husede det nybyggede Stærekassen ved Det Kgl. Teater radioens studier. I 1940 blev arkitekten Vilhelm Lauritzens Radiohus på Rosenørns Allé i København taget i brug.

Under besættelsen overtog den tyske besættelsesmagt kontrollen over udsendelserne, og Radiorådet blev sat ud af funktion.

1950'erne - Tv og radioens Program 2

Efter besættelsen blev der eksperimenteret med tv-teknik, og fra 1949 havde Statsradiofonien de første forsøgsudsendelser. Fra oktober 1951 indførtes regelmæssig fjernsynsvirksomhed under ledelse af radioens underholdningschef Jens Frederik Lawaetz. Fjernsynet sendte oprindelig kun tre aftener om ugen til ca. 200 fjernsynsejere, der hver betalte 50 kr. årligt i særskilt fjernsynslicens. Fra 1954 var der fjernsyn hver aften, og derefter voksede udbudet af programmer støt. I foråret 1960 blev tv gjort landsdækkende med indvielsen af tv-senderen på Bornholm.

Tv var i begyndelsen ikke præget af større kulturpolitiske overvejelser, og i 1950'erne bestod tv-programmerne primært af direkte studieoptagelser og transmissioner af sportsarrangementer samt større nationale, kongelige og politiske begivenheder. Der udsendtes tillige en række dokumentarfilm produceret af Statens Filmcentral. Tv-teatret afspejlede et ældre teaterrepertoire (fx Holberg, Oehlenschläger og Gustav Wied), men tog senere også initiativ til mere moderne og eksperimentelle stykker.

I radioen lavede bl.a. Viggo Clausen og Willy Reunert engagerede reportager fra danskernes hverdag i en række radiomontager, og i 1951 lanceredes dobbeltprogrammer med den nye radiokanal Program 2 (P2).

1959-73 - TV-Byen og Program 3

Efter vedtagelsen af en ny radiolov i 1959, der gav politikerne i Radiorådet øget magt, ændrede Statsradiofonien navn til Danmarks Radio (DR). Umiddelbart før lovens vedtagelse var der sket en ændring af den interne ansvarsfordeling med oprettelsen af et generaldirektørembede og en adskillelse af ansvaret for radioens og fjernsynets programmer. F.E. Jensen blev DR's første generaldirektør i 1959, mens posterne som programdirektør for tv og radio tilfaldt hhv. tv-pioneren Jens Frederik Lawaetz og radioens reportagechef Aksel Dahlerup. F.E. Jensen blev i 1961 efterfulgt af Hans Sølvhøj, som forblev generaldirektør indtil 1976.

En række nye initiativer så dagens lys: Radiohuset blev udvidet for at kunne rumme nye tv-studier og kontorer, og Radiorådet udskrev i 1958 en arkitektkonkurrence om et tv-hus på en tom grund ved Gyngemosen i Gladsaxe. Den blev vundet af Vilhelm Lauritzen, og i april 1965 blev TV-Byen indviet.

Efter overgangen til den ny FM-teknik lancerede radioen i 1960 de første regionale forsøgsudsendelser fra Åbenrå, Ålborg, Århus, Odense, Næstved og Rønne. Senere fulgte København, Holstebro og Vejle.

DR fik konkurrence fra piratsenderen Radio Mercur 1958-62 og udvidede derfor i 1963 med en ny kanal, Program 3 (P3), der fortrinsvis sendte populærmusik for de yngre lyttere. DR overtog desuden driften af det tidligere Pressens Radioavis, som juli 1964 skiftede navn til Radioavisen. Endvidere oprettedes Radiojazzgruppen (1961-86) og Radioens Big Band (1964), og fra 1969 begyndte radioen at sende i stereo.

I begyndelsen af 1960'erne etablerede tv sig som det dominerende massemedium, og mediet blev et centralt element i velfærdsstatens kulturpolitik. Den kulturpolitiske intention var, at tv gennem samfundsoplysning og kulturformidling skulle bidrage til udjævning af dannelses- og kulturkløfter i Danmark.

TV-Teatret var frem til midten af 1960'erne stadigvæk tv-overført teater, men fra midten af 1960'erne begyndte Danmarks Radio at udvikle originale tv-spil og -serier bl.a med Leif Panduros realistiske stykker som en vigtig fornyelse.

I 1960'erne blev amerikanske og britiske tv-serier som fx krimiserien Perry Mason (1960-64) og komedieserien Lucy Show (1966-67) meget populære udsendelser. DR's forsøg med en krimiserie, Ka' De li' østers (1967), blev også en stor succes.

Endvidere påbegyndte tv udsendelsen af TV-Avisen i 1965, og fra 1969 blev der gradvis indført farvefjernsyn. Der blev åbnet studier i Århus og etableret en provinsafdeling i 1973.

1973-83 - Underholdning og politik

Med Radioloven af 1973 blev underholdning officielt føjet til DR's programforpligtelser ved siden af oplysning og kulturformidling, og denne prioritering slog gradvis igennem, bl.a. med de succesrige tv-serier, Huset på Christianshavn (1970-77) og Matador (1978-81).

Samtidig blev Radiorådet, der bestod af repræsentanter for de forskellige politiske partier, tildelt rollen som programudvalg. Op igennem 1970'erne var Danmarks Radio under Hans Sølvhøj og hans efterfølger Laurits Bindsløv (1976-85) ofte genstand for stor offentlig debat som følge af politikernes kritik af programmerne. Den offentlige interesse for DR's programmer førte bl.a. i 1972 til politikeren Erhard Jakobsens oprettelse af Aktiv Lytterkomité (videreført under navnet Aktive Lyttere og Seere 1976-92), som i skarpe vendinger kritiserede radio- og tv-journalister for venstreorienteret virksomhed.

Centralt i denne debat stod fortolkningen af DR's forpligtelse til objektivitet og alsidighed i programmerne. I 1987 nedlagdes Radiorådet og blev erstattet af en bestyrelse, hvis medlemmer udpeges af Folketinget, og hvor medlemmerne ikke samtidig må være medlemmer af Folketinget. Ved senere lovændringer er bestyrelsens sammensætning justeret, men medlemmerne repræsenterer - bortset fra en medarbejderrepræsentant - fortsat de politiske partier.

1983-95 - Monopolbrud og konkurrence

Efter langvarige forarbejder etableredes i 1983 en række forsøg med lokalradio og -tv. 1988 blev ordningen udvidet med kommerciel radiospredning, og samtidig etableredes TV 2 med en blanding af licensmidler og reklameindtægter. I 1995 var der mere end 250 lokale radiostationer i Danmark, ligesom de fleste husstande kunne modtage mellem 10 og 50 danske og udenlandske tv-kanaler. DR fik under generaldirektør Hans Jørgen Jensen betydelig konkurrence på både radio og tv og mistede i begyndelsen af 1990'erne både lyttere og seere til de nye radio- og tv-stationer.

Danmarks Radio optog i april 1995 scener til DR-TV's hidtil største satsning, tv-serien Bryggeren (1996), på Nytorv i København. Serien, der er instrueret af Kaspar Rostrup og optaget i samarbejde med Nordisk Film, skildrer Carlsbergbryggeriets grundlægger, J.C. Jacobsen, og hans familie.

1995-2013 - Modernisering og nye medier

Under generaldirektørerne Christian S. Nissen (1994-2004) og Kenneth Plummer (2005-10) kombinerede DR de oplysningsmæssige og kulturpolitiske forpligtelser med et moderne programudbud og udvidede samtidig gennem omfattende rationaliseringer programudbuddet med en række nye kanaler og medier.

I 2009 rådede DR over to tv-kanaler (den brede familiekanal DR1 med en markedsandel på 28% og den smalle kulturkanal DR2 (med 5%), fire FM-kanaler (P1 med oplysning og nyheder, P2 med kulturstof og klassisk musik, P3 med moderne, fortrinsvis dansk musik og P4 med regionalradioer), en række tematiserede musikkanaler på DAB-radio siden 2002 (som en tredjedel af landets husstande havde anskaffet i 2008), websitet www.dr.dk (som fra 1996 er blandt de mest besøgte danske hjemmesider på internettet; her kan desuden høres tidligere sendte radioprogrammer og siden 2006 også ses tv-programmer den første måned efter visning på DR1 eller DR2 samt klip fra mange gamle programmer) og endelig døgn-nyhedstjenesten DR Update (fra 2007) på internettet og via satellit. Samtidig havde DR en række orkestre og kor - bl.a. DR UngdomsEnsemblet (2004-11), DR JuniorKoret (2004) og DR VokalEnsemblet (2007) - samt et forlag, der udgiver bøger, cd'er og merchandising i tilknytning til DR's programvirksomhed.

Ved overgangen fra analogt til digitalt sendenet pr. 1.11.2009 indførtes tre nye tv-kanaler: DR Ramasjang med udsendelser for børn, DR K med kultur- og historieprogrammer samt DR HD med overvejende udenlandske natur- og dokumentarprogrammer i HD-format.

Efter Maria Rørbye Rønns tiltræden som generaldirektør 2010/11 gennemførtes en omlægning af DR's tv-kanaler. I efteråret 2012 fik DR1 en ny profil, og i januar 2013 tilføjedes en ny kanal, DR3, for de yngre seere, mens DR HD blev lukket. I marts 2013 ændredes DR2 til en 24 timers samfundskanal, mens nyhedskanalen DR Update blev lukket. Samtidig lanceredes en ny version af DR Ramasjang, målrettet de 3-6-årige, og en ny kanal for de 7-12-årige, DR Ultra.

DR's årlige budget er på ca. 3,5 mia. kr. De ca. 3400 medarbejdere er organiseret i en række tværmediale redaktioner, der leverer programmer og indhold til alle DR's medier.

2006-07 blev alle medier samlet i det nye domicil DR Byen i Ørestad, med kontorer, studier og koncerthus, mens radiohuset på Rosenørns Allé blev overladt til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Byggeriet (især Koncerthuset, indviet i 2009) kom til at overskride det oprindelige budget (1999) med 25%, dvs. 4 mia. kr. Det førte til fyringer i direktion og bestyrelse, masseafskedigelser blandt medarbejderne og besparelser i programvirksomheden.

DR har fortsat en klar dominans i danskernes radiolytning og dækker en tredjedel af tv-forbruget, hvor især oplysende og dansk-producerede programmer markerer virksomhedens public service-karakter. Desuden modvirker vægten på europæisk, især engelsk og nordisk stof, de kommercielle kanalers overvægt af amerikansk stof. Blandt de største successer siden monopolbruddet, med flere end 2 mio. seere, er talentkonkurrencen X Factor (2008-) og dramaserierne Rejseholdet (2000-03) og Krøniken (2003-06).

Se også Danmark - massemedier.

DR's hjemmeside

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Danmarks Radio. Gladsaxe. TV-byen, luftfoto ca. 1970.

© Dette billede må du ...

Danmarks Radio. Gladsaxe. TV-byen, luftfoto ca. 1970.

Viser 2 af 2 billeder | Tilbage til billedgalleri

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
22/01/2014
MHansen
28/09/2013
Redaktionen
01/05/2013
Ekspert
JDS
Oprindelige forfattere
Loens
29/01/2009
SHjar
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki