Dallas gik sin sejrsgang over Danmark i 1980'erne. En række afsnit, der blev særlig omtalt i medierne, omhandlede nedskydningen af ærkeskurken J.R. Ewing, spillet af Larry Hagman, som led i et jalousidrama.
Dallas, amerikansk tv-føljetonserie (soap opera), der blev udsendt 1978-91 på CBS og var verdens mest populære tv-serie i 1980'erne. Den blev indbegrebet af kommerciel underholdning med en moderne ugebladshistorie om magtkamp, sex og familieintriger i et olieimperium i Texas.
Med Dallas indførtes i USA tv-føljetonserien i den bedste sendetid (prime time), en form, som ellers kun var blevet brugt i soap operas sendt om eftermiddagen. Blandt adskillige efterligninger var ABCs Dynasty (1981-89, da. Dollars) den mest sete.
I 2012 blev der taget hul på ti nye afsnit af føljetonserien med flere af de oprindelige skuespillere som medvirkende.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki