Kaj og Andrea

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Kaj og Andrea, charmerende dukkepar, der 1971-75 i udsendelsen Legestue i Danmarks Radio skabte modvægt til det ellers stærkt pædagogiske danske børnefjernsyn. I alt blev der produceret 127 afsnit med den pæne og feminint selvbevidste papegøje Andrea (ført og med stemme af Hanne Willumsen (f. 1939), der syede begge dukker); den drengede, bramfri og jazzelskende frø Kaj (med Kjeld Nørgaards stemme og ofte også hånd) debuterede i ottende udsendelse. Ofte kommenterede dukkerne mere eller mindre crazy-komiske sketcher med sig selv, Kjeld og Povl (Kjøller), med hvem de fx "bakkede snagvendt".

Genudsendelserne har været mange, og Kaj og Andrea oplevede i 1990'erne en renæssance, fx opnåede Povl Kjøllers sange fra serien stor popularitet blandt både de helt unge og de trediveårige, som huskede serien fra barndommen. 1996-2007 blev en række nye programmer med Kaj og Andrea produceret og lanceret under overskriften Pænt Goddag med Christine Skou (f. 1969) og Ole Kibsgaard (f. 1966) som værter.

Kaj og Andrea er optaget i Kulturkanon.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
08/03/2011
Ekspert
JDS
Oprindelig forfatter
UHN
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki