Danmark - forsvar og militær

Hæren

Hærens hovedfokus ændres fra uddannelse og forvaltning af en stor krigsstyrke til at forberede, vedligeholde og støtte en pulje af forskellige typer enheder i internationale operationer eller – når hjemme – til rådighed for totalforsvaret. Under Hærens Operative Kommando danner Danske Division sammen med to brigader rammen for Hærens enheder. Det forstærkede jægerkorps er fast bemandet. Den ene brigade består ligesom divisionsstaben og dennes støtteenheder primært af fastansat personel. Heri indgår krævende materiel som fx kampvogne. Brigaden holdes klar til at udsende enheder til alle typer operationer. Den anden brigade har primært personel på reaktionsstyrkekontrakt og bidrager til at vedligeholde bemandingen af udsendte styrker. Sammen kan brigaderne fleksibelt sammensætte og fortsætte relevante typer styrkebidrag. Hæren forudser fortsat at rekruttere fast personel blandt værnepligtige. En værnepligtsuddannelse på fire måneder forbereder til tre års beredskabstjeneste i en totalforsvarsstyrke på 12.000. Livgardens og Gardehusarregiments Hesteskadrons værnepligtige har længere - 8 henholdsvis 12 måneders - tjeneste. Hæren omfatter 9150 fastansatte, har 4070 på reaktionsstyrkekontrakter og uddanner årligt ca. 6000 værnepligtige. Hæren kan konstant opretholde en styrke på totalt 1500 udsendte.

Søværnet

Søværnet er næsten fuldt bemandet med fast ansat personel. Under Søværnets Operative Kommando vil den Taktiske Stab, de to fleksible støtteskibe og de tre patruljeskibe, der afløser korvetterne, samt det forstærkede frømandskorps sikre en betydeligt forbedret evne til at indgå i internationale maritime og værnfælles operationer overalt i verden. Sammen med de to store, chartrede civile transportskibe vil disse fem store enheder også give værnet evne til at samarbejde med Hærens enheder og Flyvevåbnets transportfly og flere nye helikoptere i fælles international indsats. Med sine 10 fleksible patruljefartøjer bevarer værnet sin evne til kystnær kampindsats og mineoperationer. De fire inspektionsskibe, øvrige inspektionsfartøjer, isbryderne og miljøenhederne sikrer evnen til at løse de civile opgaver i Nordatlanten og de danske farvande. Søværnets enheder ledes operativt og støttes logistisk af myndigheder i flådestationerne Korsør og Frederikshavn samt af de værnfælles Grønlands Kommando og Færøernes Kommando. Søværnet har 3400 fastansatte og 50 på reaktionsstyrkekontrakter samt værnepligtige til ni måneders tjeneste på Kongeskibet. Værnet kan – sammen med Flyvevåbnet – opretholde en udsendt styrke på samlet 500.

Flyvevåbnet

Flyvevåbnet er næsten fuldt bemandet med fast personel. Flyvertaktisk Kommando har nu værnets enheder fordelt på tre flyvestationer. De fire nye C-130 J Hercules transportfly og tre Challenger VIP- og inspektionsfly på Ålborg, de 48 operative F-16 jagerfly på Skrydstrup og helikoptere på Karup, herunder de 14 nye EH-101 transport- og redningshelikoptere. De nye transportfly og helikoptere har givet værnet en væsentligt bedret evne til at støtte internationale operationer, herunder også værnets egen, Hærens og Søværnets indsats. Flyoperationer i dansk luftrum ledes af den stationære luftoperationskapacitet i Karup støttet af radarerne i Skagen, Skrydstrup og på Bornholm samt ved Skalstrup nær Roskilde (der i 2010 afløste radaren ved Multebjerg i Gribskov). Internationale operationer kan støttes af en mobil luftoperationsenhed med radar, en enhed til etablering og sikring af flyvepladser samt en enhed til visitering og luftevakuering af sårede. Flyvevåbnet har 3400 fastansatte og 250 på reaktionsstyrkekontrakter. Værnet kan – sammen med Søværnet – opretholde en udsendt styrke på samlet 500.

Hjemmeværnet

Hjemmeværnets opgaver er ændret fra at skulle overvåge og dække territoriet med lette militære enheder til at yde generel støtte til totalforsvarsindsats hvor og når nødvendigt. Den aktive struktur er nu begrænset til de frivillige, der årligt lever op til det krævede uddannelsesniveau. De bedst uddannede fordeles jævnt som indsatsstyrker i de fem regioner, der nu er benævnt totalforsvarsregioner. I regionerne indgår de officerer og befalingsmænd af reserven, der tidligere var knyttet til Forsvarets mobiliseringsenheder. Uddannelsen af de frivillige rettes i stigende grad mod løsningen af de ikke-militære totalforsvarsopgaver. Marinehjemmeværnets fartøjer indgår, når indsat, i Søværnets operative struktur, bl.a. til farvandsovervågning, søredning, støtte til Politiet og andre statslige myndigheder.

Læs mere om Danmark.