Gripen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Saab 39 Gripen fra Blekinge flygflottilj (F 17) på besøg i Alaska.

Gripen, Saab 39 Gripen (sv. griffen), svensk kampfly, konstrueret som et ustabilt fly med canardvinger. Gripen blev fra starten af udviklet som et multirollefly og havde akronymet "JAS". Det stod for Jakt (jagerfly), Attack (jagerbomber) og Spaning (rekognosceringsfly). Det fløj første gang 9.12.1988 og det svenske Flygvapnet er den primære bruger. Tjekkiet, Ungarn, Sydafrika og Thailand anvender også Saab 39. Det britiske Empire Test Pilots' School (ETPS) har lejet JAS 39B til uddannelsen. Gripen er kandidat til Flyvevåbnets nye jagerfly.

I 1981 blev Industrigruppen JAS AB dannet af Saab-Scania (65 %), Ericsson (16 %), Volvo Flygmotor (15 %) og FFV Aerotech (4 %). Siden november 1995 er BAE Systems indgået i et samarbejde om eksportordrerne, hvor JAS AB står for 55 % og BAE for 45 % af produktionen.

Gripen behøver 400 m hovedvej til at lette og 500 m til at lande. Som de tidligere Saab-fly serviceres Gripen af værnepligtige. 

Saab 39 Gripen findes i fire udgaver:

Saab 39 Gripen fra Blekinge flygflottilj (F 17) på besøg i Alaska.

JAS 39A er ensædet og den første fabriksversion. Tomvægt: 6,7 ton, maks. vægt: 12,7 ton.

JAS 39B er en tosædet omskolingsversion af JAS 39A.

JAS 39C er en ensædet NATO-version med luftankningsudstyr. Maks. vægt: 14 ton.

JAS 39D er en tosædet omskolingsversion af JAS 39C. 

Gripen anvender en svenskbygget Volvo Flygmotor RM12 turbofanmotor, der er en General Electric F404 (anvendt af F-18 Hornet) bygget på licens.

De ensædede har en intern 27 mm Mauser BK27 maskinkanon i bagbords side.

Sea Gripen

Brasiliens og Indiens flåder har udtrykt ønske om et hangarskibsbaseret Gripen. De korte start- og landingsforløb Gripen har i forvejen, gør det velegnet til hangarskibe. Sea Gripen skal dog som andre hangarskibsfly sendes i luften med katapult og nedbremses med bremsewire og halekrog. Derfor skal Sea Gripens landingsstel forstærkes, og pga. saltvand skal Sea Gripens komponenter fremstilles i korrosionsbestandige materialer.

Flygvapnets webside om JAS 39 A/B 

Flygvapnets webside om JAS 39 C/D 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Saab 39 Gripen fra Blekinge flygflottilj (F 17) på besøg i Alaska.

© Dette billede må du ...

Saab 39 Gripen fra Blekinge flygflottilj (F 17) på besøg i Alaska.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
09/02/2010
Lawa
02/02/2010
Redaktionen
04/01/2010
Oprindelig forfatter
Lawa
02/01/2010

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki