konvoj

konvoj, (af fr. convoyer 'ledsage'), større eller mindre antal handelsskibe, der sejler sammen under beskyttelse af ledsagende krigsskibe. Oprindelig var konvojen blot en beskyttelse mod sørøveri, og den funktion havde fx danske konvojer i Middelhavet gennem det meste af 1700-t., da Barbareskstaternes sørøvere var en konstant trussel mod danske og norske handelsskibe. Konvojering blev også foretaget af neutrale lande, bl.a. Danmark, for at sikre disse landes handelsskibe mod visitation og opbringelse af krigsførende magters krigsskibe og kapere. Det skete ud fra princippet Frit skib giver fri ladning; konvojchefen skulle stå inde for, at skibene i hans konvoj ikke medførte kontrabande, og i øvrigt om fornødent med magt modsætte sig visitation og opbringelse af konvojens handelsskibe. Storbritannien anerkendte aldrig princippet og ville ikke give afkald på visitationsretten. Det førte under Napoleonskrigene til gentagne stridigheder mellem danske og britiske krigsskibe og til krig med Storbritannien i 1801, da Danmark i 1800 havde tiltrådt et væbnet neutralitetsforbund for med den fornødne magt at hævde princippet.

Efter at Tyskland under 1. Verdenskrig havde proklameret uindskrænket ubådskrig den 1.2.1917, indførte Storbritannien konvojer for at sikre troppetransporter og forsyninger til landet. I disse krigskonvojer blev samtlige handelsskibe og dermed også neutrale skibe, der fulgte konvojen, anset for krigsførende skibe, der uden videre kunne opbringes eller sænkes. Under 2. Verdenskrig blev transatlantiske konvojer etableret tidligt i krigen, men tabene var meget store i de første år, da der kun kunne afses få skibe til konvojbeskyttelse. Fra 1943 vendte billedet, da der nu var tilstrækkelig med eskorteskibe, og de efterhånden blev udstyret med bedre detektions- og våbenudrustning samt fly; de mange konvojer — alene i 1943 214 konvojer med op til 90 skibe i de største — slap igennem med væsentlig mindre tab.