Københavns Politi, Danmarks største politikreds med ca. 2300 ansatte til en befolkning på ca. 650.000. Foruden Københavns Politigård råder Københavns Politi over en række andre politistationer, herunder nærpolitistationer i lokalområderne og politistationen i Københavns Lufthavn. Kredsen ledes i dag af en politidirektør, to vicepolitidirektører, en chefpolitiinspektør og en chefanklager. De daglige ordensmæssige opgaver varetages fra de forskellige stationer og fra et antal specialafdelinger, fx Beredskabsafdelingen, Bevillingsafdelingen og Færdselsafdelingen. Efterforskningsafdelingen efterforsker forbrydelser og er placeret dels på stationerne, dels i specialafdelinger, fx drabsafdelingen, bedrageriafdelingen og narkotikaafdelingen, hvor de større sager efterforskes; hver specialafdeling ledes af en politiinspektør. Den juridiske behandling af straffesager finder sted i politiadvokaturer, der hver ledes af en politiadvokat.
Se også Rejseholdet.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki