Hal Koch

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Hal Koch med sin kone Bodil Koch og med tre af deres børn - Jens, Dorte (gift Bennedsen) og Ejler.

Hal Koch, 6.5.1904-10.8.1963, dansk teolog og kirkehistoriker; søn af Hans Koch (1867-1949), g.m. Bodil Koch og far til Dorte Bennedsen.

I 1932 vandt Hal Koch international anerkendelse med sin disputats om Origenes og hans forhold til platonismen; efter konkurrence ansattes han i 1937 som professor i kirkehistorie ved Københavns Universitet.

De oldkirkelige studier afløstes fra 1930'erne af undersøgelser i den danske kirkes historie i den begyndende højmiddelalder. Som initiativtager til og leder af Institut for Dansk Kirkehistorie var Hal Koch fra 1956 tillige virksom i udforskningen af 1800-t.s danske kirkehistorie.

Hal Koch. Den teologiske professors usædvanlige evner som engageret formidler kom til fuld udfoldelse under og lige efter den tyske besættelse af Danmark 1940-45, hvor han deltog i den offentlige debat med talrige foredrag og artikler. Han belyste navnlig dansk folkelighed og demokratisk tradition og mestrede både mundtligt og skriftligt en form, der under de givne omstændigheder havde bred appel til befolkningen.Udateret fotografi.

Ved siden af sin faglige virksomhed var Hal Koch en fremtrædende deltager i den politiske og sociale debat. Hans stærkt besøgte Grundtvigforelæsninger kort efter den tyske besættelse i 1940 førte til hans valg som formand for Dansk Ungdomssamvirke. I denne egenskab udfoldede han en omfattende foredrags- og skribentvirksomhed til forsvar for dansk demokratisk tradition (fx Hvad er Demokrati?, 1945) og til støtte for den forhandlingspolitik, som den danske regering førte over for tyskerne 1940-43.

Denne holdning fastholdt han i efterkrigstiden, hvor han skarpt kritiserede den "udrensningspolitik", som førtes af ledende politikere, der ikke stod ved deres egen optræden i besættelsesårene.

Kritikken fremførtes bl.a. i tidsskriftet Frie Ord, som Hal Koch udgav 1946-48 s.m. Vilhelm Grønbech. Kochs private brevveksling 1940-43 med vennen K.E. Løgstrup rummer deres intense diskussion om de trusler og dilemmaer, som den tyske besættelse tvang danskerne til at tage stilling til (Kære Hal. Kære Koste, udg. 1992 af Henrik S. Nissen).

Udløbere af Hal Kochs arbejde i Ungdomssamvirket var hans markante formandskab for Statens Ungdomskommission og hans virksomhed som Krogerup Højskoles første forstander.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

Læs også om Hal Koch i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Hal Koch med sin kone Bodil Koch og med tre af deres børn - Jens, Dorte (gift Bennedsen) og Ejler.

© Dette billede må du ...

Hal Koch. Den teologiske professors usædvanlige evner som engageret formidler kom til fuld udfoldelse under og lige efter den tyske besættelse af Danmark 1940-45, hvor han deltog i den offentlige debat med talrige foredrag og artikler. Han belyste navnlig dansk folkelighed og demokratisk tradition og mestrede både mundtligt og skriftligt en form, der under de givne omstændigheder havde bred appel til befolkningen.Udateret fotografi.

Viser 4 af 4 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
10/08/2013
MHansen
09/08/2013
Redaktionen
10/08/2011
Oprindelig forfatter
JBal
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki