Sibylle

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Sibylle, (gr., etym. ukendt), Sibylla, i antikken navn på en, senere flere mytologiske spåkvinder, som "i gamle dage" havde fremsagt varsler på græske heksametre, bevaret i hellige bøger. Fra den romerske forfatter Varro (100-t. f.Kr.) kendes en liste på ti sibyller, hvoraf de kendteste er sibyllerne i Delfi og Cumae. For romerne spillede sibyllen i Cumae en vigtig rolle: Vergil lader Æneas besøge hende, og i sin trance forudsiger hun Roms grundlæggelse.

De Sibyllinske Bøger

Forudsigelserne blev nedskrevet i De Sibyllinske Bøger, der i Rom opbevaredes i Jupiters tempel på Capitol, hvor de brændte i 83 f.Kr. Augustus retablerede dem fra forskellige kilder. Senatet konsulterede dem i krisesituationer. Det sidst kendte eksempel herpå er fra 363. To samlinger er bevaret, en fra slutningen af 400-t., en anden fra 600-t. De indeholder materiale af såvel hedensk som jødisk og kristen herkomst.

Sibyllerne i den kristne tradition

Den nære forbindelse mellem den romerske statsmagt og De Sibyllinske Bøger inspirerede den tidlige kristendom til at søge varsler om Kristi komme i bøgerne, ligesom man gjorde det i GT. Kristologiske læsninger, bl.a. af Vergils fjerde ekloge, som i et orakelsvars form varsler et guddommeligt barns fødsel, bidrog til at inddrage de ti sibyller i den kristne mytologi. Fra den sene oldtid er der således bevaret flere samlinger af kristent og jødisk farvede sibyllinske spådomme; også i den middelalderlige kristne kunst og litteratur spillede sibyllerne en væsentlig rolle. Særlig kendt er dommedagsprofetien i sekvensen Dies irae, der på dansk lyder: "Vredens dag i tidens fylde, spå't af David og Sibylle, Verden skal i flammer hylle".

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelige forfattere
CGTor
02/02/2009
Due
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki