Dagen i dag 29. maj 2015Se alle dagen i dag

  • 2005Frankrig - Den Fe...
  • 1998Barry Goldwater
  • 1994Erich Honecker
  • 1985hooliganisme
  • 1956Johannes Jørgensen
  • 1917John F. Kennedy
  • 1912En Fauns Eftermiddag
  • 1903Bob Hope
  • 1453Istanbul
  • Scanpix/Reuters/Pascal Rossignol
    2005 - Frankrig - Den Femte Republik

    Et flertal af den franske befolkning stemte nej til EU-forfatningstraktaten. Regeringslederen Raffarin blev straks efter afstemningen afløst af Dominique Villepin.

  • 1998 - Barry Goldwater

    Den amerikanske politiker Barry Goldwater døde, 89 år gammel. Han var 1953-64 og 1969-87 den ene af Arizonas to senatorer. Ved præsidentvalget i 1964 var Goldwater republikansk kandidat og tabte til demokraten Lyndon B. Johnson.

  • 1994 - Erich Honecker

    Den østtyske politiker Erich Honecker døde, 82 år gammel. Honecker var 1976-89 formand for DDR's statsråd. Efter Tysklands genforening blev han i 1992 stillet for retten i Berlin, anklaget for at være ansvarlig for drab på flygtende østtyskere. Sagen blev imidlertid opgivet pga. Honeckers skrantende helbred.

  • Polfoto/AP
    1985 - hooliganisme

    Fodboldklubberne Liverpool FC og Juventus FC mødtes i Europa Cup-finalen i Bruxelles. Juventus vandt, men aftenen huskes for 39 tilskuere, der mistede livet, da engelske og italienske tilhængere kom i slagsmål før kampen. Liverpool blev som konsekvens udelukket fra at deltage i europæiske turneringer i fem år.

  • Gyldendal
    1956 - Johannes Jørgensen

    Den danske forfatter Johannes Jørgensen døde, 90 år gammel. I sin ungdom udgav Jørgensen Taarnet, et organ for unge symbolister, mens det var som katolik, han i de sidste leveår var berømt.

  • Gyldendal
    1917 - John F. Kennedy

    Den amerikanske politiker John F. Kennedy blev født. Han var præsident 1961-63. Han havde ry for at være intellektuelt velfunderet, og i regeringsperioden markerede han sig særligt ved at rette opmærksomheden mod nationens store sociale problemer. Kennedy blev 1963 skudt og dræbt i Dallas.

  • 1912 - En Fauns Eftermiddag

    Balletten En Fauns Eftermiddag havde urpremiere i Paris. Erotikken var sensationel og Nijinskijs koreografi revolutionerende. Balletten danses stadig.

  • Polfoto/(©) Copyright 2003 by ZUMA Movie Stills Library
    1903 - Bob Hope

    Den amerikanske skuespiller og entertainer Bob Hope blev født. Han blev særlig kendt for de syv såkaldte Road-film indspillet med bl.a. Bing Crosby. Hope døde i 2003.

  • AKG
    1453 - Istanbul

    Konstantinopel, Det Byzantinske Riges hovedstad, blev indtaget af osmannerne under ledelse af sultan Mehmet 2., der gjorde byen til hovedstad i sit eget rige. Istanbul, som byen senere kom til at hedde, er dog et græsk navn.

Aktuel baggrundsviden

Folketingsvalg. Valgforsamling på Store Torv i Thisted ved folketingsvalget 29.5.1906 med en tribune foran rådhuset til kandidater og valgbestyrelse. Selvom kåring blev afskaffet i 1900, giver billedet af valgforsamlingen et godt indtryk af, hvorledes datidens folketingsvalg indledtes med en valgforsamling et centralt sted i valgkredsen. Her kunne kandidaterne tale deres sag over for vælgerne, som derefter med det samme afgjorde, hvem der skulle være kredsens folketingsmand.

Folketingsvalg. Valgforsamling på Store Torv i Thisted ved folketingsvalget 29.5.1906 med en tribune foran rådhuset til kandidater og valgbestyrelse. Selvom kåring blev afskaffet i 1900, giver billedet af valgforsamlingen et godt indtryk af, hvorledes datidens folketingsvalg indledtes med en valgforsamling et centralt sted i valgkredsen. Her kunne kandidaterne tale deres sag over for vælgerne, som derefter med det samme afgjorde, hvem der skulle være kredsens folketingsmand.

DAGENS ARTIKEL: FOLKETINGSVALG

Valg til Folketinget - folketingsvalg - skal ifølge Grundloven afholdes mindst hvert fjerde år. Statsministeren kan inden for den periode opløse Folketinget ved at udskrive folketingsvalg, fx hvis regeringen kommer i mindretal i et vigtigt politisk spørgsmål (kabinetsspørgsmål).

Grundloven bestemmer, at folketingsvalg afholdes som almindelige, direkte og hemmelige valg. Valgloven giver særlige regler for, hvilke partier og enkeltpersoner der kan opstille til folketingsvalg, mens Grundloven angiver, at mandaterne skal fordeles efter forholdstalsvalgmåden, således at partierne repræsenteres ligeligt.

Kandidater til valget skal anmelde sig som kandidat i en opstillingskreds enten som kandidat for et opstillingsberettiget parti eller som kandidat uden for partierne. Kandidater for et parti skal godkendes af partiet. Kandidater uden for partierne skal anbefales af mindst 150 vælgere i opstillingskredsen, stillere. En kandidat kan stille op i flere opstillingskredse inden for samme storkreds, men kan ikke være kandidat i mere end én storkreds.

Læs meget mere om folketingsvalg.

Find bøger