sekularisering

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

sekularisering, begreb først anvendt om fyrsternes inddragelse af kirkens gods under Reformationen, siden generelt om religionens svindende indflydelse på hhv. det politisk-offentlige område og det personlig-eksistentielle og etiske område.

Ordet kommer af fransk séculariser, af latin saeculum 'tidsalder, menneskeliv', i religiøst sprog om det dennesidige eller verdslige.

I protestantisk teologi har det til op i 1900-t., specielt hos D. Bonhoeffer og F. Gogarten, været en hovedtese, at sekulariseringen er en konsekvens af det kristne menneskes frisættelse af religiøse magter og regler, som beskrives allerede i Det Nye Testamente og skærpes hos Luther. Siden 1970'erne er det i teologien og religionssociologien blevet fremhævet, at befolkningens aktive og/eller passive distancering i forhold til de etablerede kirker ikke hindrer religion og religiøsitet i fortsat at trives i andre former, fx som folkereligiøsitet (folkereligion) og nyreligiøsitet (nye religioner). Samtidig vedgås det i teologien, at kristendommen selv er en religion ligesom andre religioner (modsat den dialektiske teologi) og derfor ikke forenelig med total sekularisering. Såfremt den menneskelige eksistens' grundspørgsmål (Hvem er vi, hvor er vi, hvad er problemet, og hvad er løsningen?) er religiøse, lader tilværelsen sig ikke totalt sekularisere på trods af de mange kræfter, der trækker i den retning, såsom rationalisering, mekanisering, urbanisering og videnskabens øjensynlige beherskelse af flere områder af menneskelivet.

Sekularisering i praksis

Sekulariseringen gennemførtes i bl.a. Tyrkiet i 1920'erne og i en række stater, der blev selvstændige efter 1945, fx Indien og Indonesien. Målet var at skabe et samlingspunkt om nationen på tværs af etniske og religiøse tilhørsforhold. Sekulariseringens fortalere, fx Atatürk i Tyrkiet, Nasser i Egypten og Nehru i Indien, ønskede at modernisere landene ved bl.a. at undgå enhver form for religiøs indblanding i statens affærer, idet religionen blev betragtet som irrationel og repræsenterende fortiden. Nationen skulle være hævet over religion. De sekulære stater har ofte været under pres fra religiøse grupper, der bl.a. har hævdet, at sekulariseringen blot er udtryk for en videreførelse af den vestlige indflydelse.

Se også civilreligion og nationalisme.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
06/01/2014
Marie-Louise Hammer
23/12/2013
Redaktionen
22/06/2009
Oprindelige forfattere
Raun
02/02/2009
TSeh
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki