Nepal fik i 2007 en midlertidig forfatning, der afløste forfatningen fra 1990. Den midlertidige forfatning overdrog i første omgang posten som statsoverhoved til premierministeren. Ved et valg i 2008 valgtes en forfatningsgivende forsamling og kongen blev erstattet af en præsident.
Ifølge 1990-forfatningen, der blev udfærdiget bl.a. med dansk assistance, var Nepal et konstitutionelt monarki, et hindukongedømme, et parlamentarisk demokrati med flere partier og en multietnisk stat.
Den lovgivende magt lå i parlamentet, som bestod af to kamre, Underhuset med 205 medlemmer, som valgtes ved first-past-the-post for en femårig periode, og Overhuset med 60 medlemmer, hvoraf 35 udpegedes af Underhuset, 10 af kongen, og 15 valgtes ved indirekte valg af et valgkollegium; 1/3 af medlemmerne valgtes hvert andet år for en seksårs periode. Ved valg til Underhuset skulle mindst 5% af partiernes kandidater være kvinder.
Læs mere om Nepal.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki