FN

Generalforsamlingen

En repræsentant for alle medlemslande, kan drøfte ethvert spørgsmål inden for pagtens rammer og træffe beslutninger om det undtagen i de tilfælde, hvor en tvist eller en situation er til behandling i Sikkerhedsrådet.

FN's Generalforsamling fastlægger retningslinjerne for FN's arbejde, gennemgår rapporter fra andre organer i systemet, træffer afgørelser om optagelse af nye medlemmer, vedtager budgettet og udnævner generalsekretæren.

Hvert medlemsland har én stemme i Generalforsamlingen. Beslutninger i alle vigtige spørgsmål træffes med ²/₃ flertal, alle andre ved simpelt stemmeflertal. Generalforsamlingen har ingen magt til at tvinge et medlemsland, men dens beslutninger har moralsk og dermed politisk vægt.

Sikkerhedsrådet

Rådet har fem permanente medlemmer, Folkerepublikken Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og USA, samt af ti medlemmer valgt af Generalforsamlingen for en toårig periode, har hovedansvaret for opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed og træffer beslutning om stationering af fredsbevarende styrker.

Beslutninger i alle sager bortset fra spørgsmål om forretningsordenen kræver ni jastemmer, og at intet permanent medlem har stemt nej, den såkaldte vetoret. Rådet kan sætte magt bag sine beslutninger og beordre sanktioner eller kollektiv militær indgriben.

Alle medlemslande har ved at tiltræde FN-pagten forpligtet sig til at efterkomme Sikkerhedsrådets beslutninger.

Det Økonomiske og Sociale Råd

ECOSOC, Economic and Social Council, blev oprettet i 1945 som et organ under Generalforsamlingen. Rådet skal forbedre verdensbefolkningens levevilkår og fremme fuld beskæftigelse samt tilskynde til økonomiske og sociale fremskridt, til mellemfolkeligt samarbejde om kultur og undervisning og til respekt for menneskerettighederne.

ECOSOC har 54 medlemmer, der vælges for tre år ad gangen. Det har gennem årene vist sig stedse vanskeligere for ECOSOC at opfylde sin overordnede koordinerende rolle.

© Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller

FN. Oversigt over FN-systemet, herunder særorganisationer og autonome enheder, som er oprettet i henhold til FN-pagtens art. 57; deres aktiviteter kan koordineres af ECOSOC i medfør af FN-pagtens art. 63.

Formynder-skabsrådet

Rådet blev oprettet for at overvåge, at de stater, der administrerede 11 formynderskabsområder, dvs. tidligere kolonier, forberedte dem til selvstyre eller uafhængighed. Efter godkendelsen i 1995 af ordningen for det sidste område, Palau i Mikronesien, har rådet udspillet sin rolle.

Sekretariatet

FN's organer bliver betjent af sekretariatet, men det udøver også selvstændige politiske funktioner især i forhold til Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen. Sekretariatet ledes af FN's øverste administrative embedsmand, generalsekretæren, som på forslag fra Sikkerhedsrådet vælges af Generalforsamlingen for en femårsperiode.

Organisationer og særorganisationer

Ud over de seks hovedorganer består FN-systemet af to andre dele; dels en række organisationer, som FN har oprettet, men som i et vist omfang arbejder uafhængigt med egen styrelse og eget budget, fx børnefonden, UNICEF, og udviklingsprogrammet, UNDP, dels en række særorganisationer, der er oprettet ved særlig overenskomst og fungerer helt selvstændigt, men dog i samarbejde med resten af FN-systemet, fx organisationen for ernæring og landbrug, FAO, og verdenssundheds-organisationen, WHO og verdensorganisationen for uddannelse,videnskab, kultur og kommunikation, UNESCO.

FN's generalsekretær

Generalsekretæren er leder for de ca. 12.000 internationale tjenestemænd i selve sekretariatet. Ud over at være administrativ chef har generalsekretæren også visse politiske funktioner. Ifølge FN-pagten kan han henlede Sikkerhedsrådets opmærksomhed på situationer, som efter hans opfattelse kan true international fred og sikkerhed.

Generalsekretæren inddrages også hyppigt i mæglingsopgaver; hans muligheder for gennem diskret diplomati at bringe stridende parter til forhandlingsbordet hører til hans fornemste funktioner.

Nordmanden Trygve Lie var FN's første generalsekretær (1946-53). Han efterfulgtes af svenskeren Dag Hammarskjöld, der den 17.9.1961 omkom ved et flystyrt i Afrika. Derefter var U Thant fra Burma (Myanmar) FN's øverste chef, indtil han i 1972 afløstes af Kurt Waldheim fra Østrig.

Fra 1982 til udgangen af 1991 var peruvianeren Javier Pérez de Cuéllar FN's generalsekretær, hvorefter Boutros Boutros-Ghali fra Egypten overtog posten for en femårig periode.

I 1997 valgtes ghaneseren Kofi Annan til generalsekretær, og efter genvalg i 2001 beklædte han embedet til og med 2006. Fra 1.1.2007 har den sydkoreanske politiker Ban Ki-moon været FN's generalsekretær.

FN's virksomhed og resultater

Igennem FN er der opnået en lang række praktiske resultater, som har været afgørende for den internationale udvikling i de seneste 50 år.

FN ydede en væsentlig indsats for at afvikle kolonisystemet, og gennem mægling og fredsbevarende operationer har organisationen medvirket til at løse konflikter og begrænse kamphandlinger.

I 1988 fik FN's fredsbevarende operationer Nobels Fredspris som anerkendelse for deres indsats i verdens kriseområder, og samme pris tildeltes 2001 FN og Kofi Annan.

FN har senest sikret freden i lande som Namibia, Cambodja, El Salvador og Mozambique, har hjulpet til ved afskaffelsen af apartheid i Sydafrika og har bistået med tilrettelæggelse og gennemførelse af frie valg i dette og mere end 40 andre lande.

Organisationen har sat den internationale dagsorden for grundlæggende samfundsspørgsmål, fx for miljø og udvikling ved Riokonferencen i 1992, for menneskerettigheder ved Wienkonferencen i 1993, for social udvikling ved verdenstopmødet i København i 1995 samt for ligestilling mellem mænd og kvinder ved kvindekonferencen i Beijing 1995.

FN har ligeledes dannet rammen om indgåelse af et stort antal internationale aftaler såvel om de nævnte emner som om nedrustning, folkemord, slaveri, tvangsarbejde, flygtningeproblemer, raceforskelsbehandling, gidseltagning, miljø, klima, havenes retsforhold mv.

FN's udviklingsprogram, UNDP, medvirker i flere tusinde projekter i ulandene; børnefonden, UNICEF, har i samarbejde med verdenssundhedsorganisationen, WHO, vaccineret over 400 mio. mennesker, hvilket bl.a. har medført, at sygdommen kopper er udryddet på verdensplan.

FN's højkommissariat for flygtninge, UNHCR, hjælper millioner af mennesker, der har måttet flygte fra deres hjemland, frem for alt i Afrika og Asien, men senest også i de central- og østeuropæiske lande.

Internationale normer udarbejdet af den internationale arbejdsorganisation, ILO, har forbedret arbejdsvilkårene for arbejdstagere over hele verden. FAO har skabt et system for varsling om truende fødevaremangel, og UNESCO har bidraget til at bevare uvurderlige kulturmindesmærker som Abu Simbel i Egypten og Akropolis i Grækenland.

Verdenssamfundets kritik af FN er nærmest vokset proportionalt med det øgede antal opgaver, som FN er blevet involveret i. Kritikken i første halvdel af 1990'erne har bl.a. taget sigte på fejlslagne indsatser i Rwanda og Somalia samt på spild og dårlig forvaltning.

I visse tilfælde har kritikken været berettiget, men i andre tilfælde uberettiget, idet FN ikke råder over resurser, som står mål med mængden og karakteren af de opgaver, som medlemslandene anmoder FN om at påtage sig.

Under Kofi Annans lederskab søgte FN at ændre sin placering og rolle. Dels betoner organisationen nu i højere grad sin opgave som beskytter af menneskerettigheder i tillæg til opgaven som forum for staternes forhandlinger, dels har man forsøgt at skabe stærkere kontakter mellem FN og den private sektor. I 1999 skabtes The Global Compact, en aftale, der involverer verdens store private virksomheder i et samarbejde med FN om løsning af globale problemer. I 2005 trådte FN's konvention mod korruption i kraft.

© Comstock.com

FN. FN-bygningen i New York blev opført som hovedkvarter for FN 1947-50 ved arkitekt Wallace K. Harrison efter et projekt, som både Le Corbusier og Oscar Niemeyer havde været med til at udforme. Det monumentale bygningsanlæg ved East River Bank består af en 39 etager, 165 m høj sekretariatsbygning, en lavere konferencebygning og en mere skulpturelt udformet forsamlingsbygning.

FN har videreført arbejdet med at skabe internationale normer gennem store konferencer. Kulminationen var Millennium-erklæringen på Millennium-topmødet i 2000, hvor rammerne for FN's arbejde i det 21. århundrede blev slået fast.

Monterrey-konferencen i 2002 havde til formål at reformere FN's arbejdsform og effektivisere indsatsen på bistandsområdet, og man fik styrket samarbejdet mellem FN, Verdensbanken, IMF og WTO. Efter de dårlige erfaringer med FN-indsatsen i det tidligere Jugoslavien og i Rwanda har man med Brahimi-rapporten fra 2000 indledt et reformarbejde på det fredsbevarende område.

Som et resultat af generalforsamlingens højniveaumøde i efteråret 2005 besluttedes det at oprette en Fredsopbygningskommission. Endvidere vedtoges det dansk inspirerede forslag om oprettelse af et Menneskerettighedsråd, der skal afløse den efterhånden miskrediterede Menneskerettighedskommission, og som skal arbejde som et permanent organ til overvågning af menneskerettighederne. Forhandlinger om udvidelse af medlemskredsen i FN's Sikkerhedsråd i tråd med stigningen i FN's samlede medlemstal har endnu ikke båret frugt.

Efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001 intensiverede FN arbejdet for gennemførelse af internationale terrorismekonventioner. I 2002 trådte Den Internationale Straffedomstols konvention i kraft på trods af indædt modstand fra USA's side.

FN's hjemmeside