| Læs også |
|---|
| • den
kolde krig • imperialisme • NATO Det er de mest læste artikler i emnet International politik og organisationer |
| Til forsiden |
ny verdensorden, idé om en politisk enighed blandt verdens stater om fred, demokrati og menneskerettigheder, lanceret efter afslutningen på den kolde krig. USAs præsident George Bush anvendte begrebet i kølvandet på Golfkrigen i 1991 for at samle støtte til en international fordømmelse af Saddam Husseins besættelse af Kuwait.
Efter den kolde krig og ophøret af terrorbalancen og den bipolære modsætning mellem USA og USSR bredte der sig især i den vestlige verden en optimisme mht. fremtiden. Det liberale demokrati stod nu tilbage som den samfundsform, alle lande før eller siden ville tilslutte sig. Da demokratier sjældent har været i krig med andre demokratier, gav det håb om en mere fredelig verdensorden i fremtiden.
I FN blev pagtens oprindelige ambitioner om en FN-fredsstyrke genoplivet. Det blev muligt gennem FNs Sikkerhedsråd at gribe aktivt ind over for stater, der udgjorde en trussel mod international fred og sikkerhed eller begik overgreb på deres egne borgere. Mange så en mulighed for at skabe det kollektive sikkerhedssystem, som FN-pagten oprindelig byggede på, men som den kolde krig havde nedfrosset. En reformering af FN-systemet er blevet indledt som følge heraf.
At en evt. ny verdensorden skulle være under dannelse, er blevet mødt med megen skepsis. Idéen er ikke ny; allerede Immanuel Kants idealisme rummede de samme tanker. Verdensorden hersker der heller ikke; i store dele af fx den tredje verden er fred og demokrati ikke fremherskende. I stedet er det blevet hævdet, at verden er delt i en fredszone i Nord og en konfliktzone i Syd. Mange politiske iagttagere ser derfor tanken om en ny verdensorden som de dominerende staters forsøg på at etablere et nyt herredømme (hegemoni). Alligevel afspejler debatten, at det internationale system har ændret sig i vigtige henseender, hvilket bl.a. de internationale krigsforbryderprocesser er et eksempel på.
Bøger fra g.dk fundet ved søgning på ny verdensorden
Find bogen på g.dkLæs mere
Samuel Huntingtons bog The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order fra 1996 er en vor tids vigtigste bøger. Ikke fordi hans analyser og påstande nødvendigvis er r ... Læs mere
Glem alt om den mørke middelalder og støvet pligtlæsning. Her er en bog, hvor forfatteren tegner de lange linjer af Europas genfødsel efter Romerrigets fald, og gør det med en ... Læs mere
De sidste 10-20 år har det politiske verdensbillede forandret sig afgørende. USA står tilbage som den eneste verdensmagt efter at den kolde krig er slut. I den ... Læs mere
© Gyldendal 2009-2010 - Powered by MindTouch Deki