regionale banker

regionale banker, internationale organisationer, der udlåner kapital til ulande i specifikke geografiske regioner. Der findes tre større sådanne institutioner: 1) Den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB), grundlagt 1959, er den ældste af de regionale banker; hovedkvarteret ligger i Washington, D.C. 2) Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB) blev etableret med assistance fra FNs økonomiske kommission for Afrika (ECA) og begyndte sine operationer i 1966. Hovedkvarteret ligger i Abidjan, Elfenbenskysten. 3) Den Asiatiske Udviklingsbank (AsDB) blev grundlagt under protektion fra FNs økonomiske og sociale kommission for Asien og Oceanien (ESCAP) med assistance fra FNs udviklingsprogram, UNDP. Banken begyndte sine operationer i 1966 med hovedkvarter i Manila, Filippinerne.

De regionale udviklingsbanker er en del af det globale netværk af udviklingsbanker, der med Verdensbanken i centrum søger at fremme den økonomiske og sociale udviklingsproces i låntagende lande, supplere de private investeringer, når privat kapital ikke er tilgængelig på rimelige betingelser og vilkår, samt tilvejebringe teknisk assistance til forberedelse, finansiering og gennemførelse af udviklingsplaner og -projekter. Til dette formål udnytter bankerne deres egen indskudte kapital og midler, tilvejebragt fra de finansielle markeder. De regionale bankers operationer spænder vidt, og lån ydes som for Verdensbankens vedkommende på markedslignende vilkår. Dog ydes i almindelighed lån, der har lidt bedre vilkår end lån fra private banker. Hver regional bank bestyrer desuden en fond, og disse yder, som tilfældet er for Verdensbankens IDA, lån til de fattigste lande på såkaldte bløde, dvs. særlig gunstige, vilkår.

Bankernes udlånspolitik er koncentreret om produktive sektorer inden for landbrug og industri, infrastruktur (energi og transport), sociale sektorer (sundhed og uddannelse), miljø og bymæssig udvikling. Fattigdomsbekæmpelse, social retfærdighed og modernisering prioriteres højt inden for bankernes udlånsprojekter, og multilaterale investeringer, der fremmer de enkelte regioners interne handel og udvikling, gives særlig opmærksomhed. Bankernes låneaktivitet er hovedsagelig gået til den offentlige sektor, men investeringer i udvikling af den private sektor forekommer også.

Der sondres mellem låner- og donormedlemmer. Lånermedlemmer er stater, der kan låne i en given regional bank. De er derfor placeret i den pågældende geografiske region. Donormedlemmerne omfatter de fleste OECD- og DAC-lande. De ligger derfor normalt ikke i regionen. Lånerlandene har stemmeflertal i bankernes bestyrelser, mens donorlandene har væsentlig større indflydelse i fondene.

Danmarks bidrag til de regionale banker og fonde omfattede i 2004 133 mio. kr. til African Development Fund. Der blev også fra dansk side givet 46 mio. kr. til genopfyldning af fonden under AsDB og 398 mio. kr. til IDAB.