KVINFO, center for information om kvinde- og kønsforskning; grundlagt 1964, da Nynne Koch initierede en registrering af kvinderelevant litteratur i Det kongelige Biblioteks samlinger. Efter en årrække med skiftende finansiering og organisation, blev centret 1987 som led i Folketingets handlingsplan for kvindeforskning en selvejende institution under Kulturministeriet med forpligtelse til at fungere som et nationalt specialbibliotek og informationscenter. Budgettet er siden, fra 1990 under Elisabeth Møller Jensens ledelse, vokset fra ca. 2 til 8 mio. kr. (2005).
KVINFO har udviklet et informationskoncept, der er karakteriseret ved flydende grænser mellem forskning og formidling, et højt serviceniveau og stor synlighed med henblik på at få størst mulig synergi af centrets kerneaktiviteter: biblioteket, tidsskriftet Forum for køn og kultur, undervisnings- og konsulentvirksomhed.
Forsknings- og digitaliseringsprojektet Dansk Kvindehistorie henvender sig til alment interesserede og studerende på alle niveauer, og med KVINFOs Mentornetværk er etniske minoritetsgrupper blevet en ny central brugergruppe.
Dansk Kvindehistorie rummer bl.a. kvindebiografisk leksikon og historiske kvindesags-tidsskrifter
Et projekt, der etablerer kontakt mellem indvandrerkvinder og arbejdsmarkedet
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki