kvindevalgret

Kvinde-repræsentation

Kvinders tilstedeværelse og andel i fx parlamenter eller i ledelsen af organisationer og partier kaldes kvinderepræsentation. I 1903 fik danske kvinder stemmeret og blev valgbare til menighedsråd, i 1908 til kommunale råd og i 1915 til Rigsdagen. Efter årtier med stadig voksende kvinderepræsentation er en vis stagnation indtrådt, og selvom Danmark ligger højt i verdensmålestok, er kvinderepræsentationen nu lavere end i både Norge og Sverige. I de første mange år var kvindeandelen kun på et par procent. Bl.a. pga. pres fra kvindebevægelsen er kvinderepræsentationen i Folketinget steget stærkt; i 1945 var den 5%, i 1960 10%, i 1975 16%. Fra starten af 1990'erne er repræsentationen stagneret på ca. 37%. Danmark er nu ved at blive overhalet af en række andre lande, ikke mindst på grund af kønskvotering.

Ved valgene til kommunalbestyrelserne i 1993 og 1997 blev kvindeandelen hhv. 28% og 27% og i 2001 igen 27%. Ved valget til amtsrådene er der sket et fald fra 31% kvinder i 1993 til 29% i 1997 og 27% i 2001. Andelen af kvindelige borgmestre i kommunerne faldt ved valget i 2001 fra 10% til 9% efter årtier med stadig stigning.

Det var frygtet, at kvinderepræsentation ville falde på grund af strukturreformen og de deraf følgende betydeligt færre pladser, men ved valget i november 2005 holdt kvindeandelen sig på 27%, mens andelen kvindelige borgmestre faldt yderligere til kun 7%. I de nye regionsråd blev kvindeandelen 34%.

Udvalgsloven fra 1985 har bidraget til at øge kvinderepræsentationen i statslige råd og udvalg fra 16% i 1985 til 27% i 1996; den er dog stærkt varierende, idet fx ³/₄ af bestyrelsesmedlemmerne i daginstitutionerne er kvinder, i virksomhedernes direktioner og bestyrelser kun et par procent. På verdensplan er kvinderepræsentationen i politik steget stærkt i de sidste årtier, men tilbageslag er forekommet. Kønskvotering er en omdiskuteret metode til at få kvinderepræsentationen hævet.