ligestilling - ligestillingspolitik

er en politik, der har til formål at skabe ligestilling mellem kvinder og mænd. Allerede i 1919 vedtoges i Danmark den første Ligelønslov, og i 1921 fik kvinder lige adgang til alle offentlige embeder, undtagen militære embeder samt præstegerningen, der først blev åbnet for kvinder i 1948.

Den nyere, offentlige ligestillingspolitik kan føres tilbage til Kvindekommissionens betænkninger. I løbet af 1970'erne og 1980'erne fik de fleste politiske partier kvindepolitiske programmer eller ligestillingsprogrammer.

Ligelønsprincippet kom ind i de kollektive overenskomster i 1973. Den offentlige ligestillingspolitik kommer til udtryk i Ligelønsloven fra 1976, Ligebehandlingsloven fra 1978 samt Lov om ligestilling fra 1988. I 1985 kom loven om ligelig repræsentation i statslige råd, nævn og udvalg, og i 1990 loven om ligelig repræsentation i statslige bestyrelser.

I dag er ligestilling officiel dansk politik. Ligestillingslovene blev i løbet af 1970'erne og 1980'erne vedtaget med tydelig enighed i Folketinget. Det sikkerhedsnet, som den skandinaviske velfærdsstat har spændt ud og er blevet kendt for, fx barselsorlov og forældreorlov og udbygning af daginstitutioner for børn, har dog været vigtigere som forbedring i kvindernes stilling end ligestillingslovgivningen i snæver forstand.

Hjørnestene i den moderne danske og skandinaviske ligestillingstankegang er, at kvinder skal have mulighed for selvforsørgelse gennem erhvervsarbejde, at mænd i højere grad skal deltage i husarbejdet i familien, og at der skal skabes en øget kvinderepræsentation.

Nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked, herunder mandefagsstrategien, er også en vigtig del. Enigheden om disse principper har været udbredt; dog kritiserede rødstrømperne, at ligestillingspolitikken i for høj grad gik ud på at tilpasse kvinderne til mandssamfundet.

Kønskvotering er et omdiskuteret middel til opnåelse af faktisk lighed og kun lidt benyttet i Danmark og da lige så ofte til fordel for mænd i modsætning til, hvad mange tror. I 1990'erne har en ny debat rejst sig om mænds adgang til ved skilsmisse at få forældremyndigheden over børnene.

Begrebet ligestilling bruges i dag også om bestræbelserne på at skabe lige vilkår for indvandrede og danske, bl.a. gennem at bekæmpe diskrimination og udelukkelse pga. etnicitet. Nævnet for Etnisk Ligestilling, oprettet i 1997, blev dog nedlagt igen med udgangen af 2002. Et ministerium for flygtninge, indvandrere og integration blev oprettet i 2002.

Det er spørgsmålet, om ligestillingspolitikken inden for områderne køn og etnicitet kommer til at modarbejde eller befrugte hinanden. I USA taler man om diversity management på arbejdspladserne, en mangfoldighedspolitik, hvorefter de ansattes forskellighed ses som en resurse i stedet for som et problem.

Med inspiration fra FN, Europarådet, EU og de andre nordiske lande er såkaldt mainstreaming blevet en ny, central strategi i ligestillingspolitikken: "At fremme ligestilling af kvinder og mænd ved at indarbejde køns- og ligestillingsperspektivet i alle dele af den statslige politik, planlægning og forvaltning" er den nye målsætning ifølge Den Tværministerielle Handlingsplan for Mainstreaming 2002-06.