Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, ministerium oprettet 23.11.2007 som Klima- og Energiministeriet ved omlægning af ressortområder fra Miljøministeriet og energiområdet fra Transport- og Energiministeriet.
Ministeriet blev bl.a. oprettet som følge af den øgede fokus på den globale opvarmning og de deraf affødte klimaforandringer. I denne forbindelse blev det en af ministeriets første større opgaver at tilrettelægge FN's Klimakonference COP 15 i København 2009. Første klima- og energiminister blev den daværende miljøminister Connie Hedegaard.
Ministeriets sagsområder omfatter den nationale og internationale klimaindsats, energiområdet inkl. affaldsforbrændingsanlæg, geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland samt meteorologi.
Institutioner under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Ved regeringen Helle Thorning-Schmidts tiltrædelse i oktober 2011 fik ministeriet sit nuværende navn og overtog samtidig ressortansvaret for sager vedrørende byggeri samt administrationen af statens kontorejendomme og universitetsbygninger.
Klima-, energi- og bygningsminister blev Martin Lidegaard fra Det Radikale Venstre.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets hjemmeside
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki