betalingsbalance

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Betalingsbalance. Udviklingen i den danske betalingsbalance, målt som betalingsbalancens løbende poster i procent af bruttonationalproduktet.

betalingsbalance, opgørelse over værdien af et lands økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Betalingsbalancens opgørelse følger de internationale retningslinjer, som er fastlagt af Den Internationale Valutafond (IMF), og er baseret på det dobbelte bogholderis princip. Enhver transaktion medfører en postering på indtægtssiden og en postering på udgiftssiden, således at betalingsbalancen altid er i ligevægt.

Posterne på betalingsbalancen samles i en række delbalancer, som hver for sig kan være i over- eller underskud. De vigtigste delbalancer er handelsbalancen, vare- og tjenestebalancen samt betalingsbalancens løbende poster, som er summen af vare- og tjenestebalancen, renteposten samt posterne for indkomstoverførsler. Værdien af de økonomiske transaktioner indgår, uanset om de er foretaget i danske kroner eller i udenlandsk valuta.

De vigtigste kilder til den danske opgørelse er Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik og Danmarks Nationalbanks valutastatistik, men der indsamles også direkte oplysninger fra pengeinstitutter og andre erhvervsvirksomheder.

Fra 1960 til 1980 havde Danmark underskud på betalingsbalancens løbende poster; siden har der været overskud.

Saldoen på betalingsbalancens løbende poster angives ofte som en væsentlig målsætning for et lands økonomiske politik. Den ønskede betalingsbalance i en given periode er ikke nødvendigvis nul, men vil være positiv i lande, som sigter mod at nedbringe deres udlandsgæld og sikre fremtidige generationer en bedre forsørgelse.

Omvendt kan den ønskede betalingsbalance være negativ i lande med særlig gode investeringsmuligheder, fx som følge af erhvervsomstilling, genopbygning efter krige, naturkatastrofer m.v.

Hvis betalingsbalancen ikke svarer til den ønskede, vil der på lidt længere sigt ofte være behov for politisk-økonomiske indgreb. Sådanne indgreb er nært knyttet til de samfundsøkonomiske mekanismer, som er bestemmende for betalingsbalancen. Der skelnes almindeligvis mellem tre mekanismer eller forklaringer.

Poster
1 Vareeksport fob
2 Vareimport fob
3 Handelsbalance fob (1-2)
4 Søtransport
5 Rejser
6 Øvrige varer, tjenester og indkomst
7 Vare- og tjenestebalance (3+4+5+6)
8 Renter, udbytter mv.
9 EU
10 Ensidige overførsler
11 Løbende poster (7+8+9+10)
12 Registreret offentlig kapitalimport
13 Registreret privat kapitalimport
14 Øvrige kapitalimport samt fejl og mangler
15 Kapitalimport m.m. i alt (12+13+14)
16 Forøgelse af international likviditet (11+15)

Ifølge den første forklaring er en positiv eller en negativ betalingsbalance et resultat af, at den indenlandske efterspørgsel er mindre hhv. større end den indenlandske produktion. En påvirkning af betalingsbalancen i positiv retning opnås derfor ved at reducere den indenlandske efterspørgsel, fx ved at stramme finanspolitikken.

En sådan reduktion vil samtidig begrænse den indenlandske produktion og dermed beskæftigelsen, da efterspørgslen retter sig imod varer og tjenester, som er produceret i både ind- og udland. Omvendt kræver en ændring af betalingsbalancen i negativ retning, at den indenlandske efterspørgsel forøges, hvilket normalt også vil forøge beskæftigelsen.

En anden forklaring tager udgangspunkt i den opfattelse, at betalingsbalancen bestemmes som forskellen mellem et lands eks- og import og dermed af produktions- og afsætningsvilkår i ind- og udland. Disse vilkår er især afhængige af konkurrenceevnen og dermed af produktivitet, arbejdsløn, valutakurs.

Dertil kommer betydningen af udbuddets og efterspørgslens følsomhed over for prisændringer, der ofte beskrives vha. priselasticiteter. Hvis den indenlandske efterspørgsel efter import og den udenlandske efterspørgsel efter eksport fra indlandet er meget prisfølsomme, vil en forbedring af konkurrenceevnen føre til en forbedring og tilmed en kraftig forbedring af betalingsbalancen. Samtidig vil produktion og beskæftigelse blive forøget.

De økonomisk-politiske muligheder for at påvirke betalingsbalancen koncentreres i henhold til denne mekanisme omkring ændringer i konkurrenceevnen, herunder ændringer af valutakursen. En ændring af valutakursen vil dog som regel også føre til ændringer i det generelle pris- og lønniveau, og disse ændringer vil modvirke og i hvert fald på længere sigt helt kunne ophæve virkningen på konkurrenceevnen af den oprindelige valutakursændring.

På kort sigt vil en devaluering af et lands valuta imidlertid kunne forbedre konkurrenceevnen, selvom den også fører til prisstigninger. Omvendt vil en revaluering forværre konkurrenceevnen på kort sigt og på længere sigt føre til prisfald. Den økonomiske politik kan imidlertid også ændre konkurrenceevnen gennem indkomst- og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, dvs. ved løn- og prisændringer eller ved at skabe og ændre incitamenterne hertil.

I henhold til den tredje forklaring er forholdet mellem et lands pengeefterspørgsel og pengeudbud afgørende for, om der er overskud eller underskud på betalingsbalancen. Hvis pengeefterspørgslen er større end det indenlandske pengeudbud, vil der være overskud. Omvendt vil et indenlandsk pengeudbud, som er større end pengeefterspørglen, medføre et underskud på betalingsbalancen.

De pengepolitiske myndigheder kan således påvirke betalingsbalancen gennem variationer i den del af pengeudbuddet, som bestemmes af deres likviditetsskabelse (se også pengepolitik). Denne forklaring på betalingsbalancen forudsætter i overensstemmelse med monetaristisk tankegang, at de indenlandske priser og lønninger er fuldt fleksible. Det er en mere realistisk antagelse på langt end på kort sigt.

På kort sigt er de to førstnævnte mekanismer til forklaring af betalingsbalancen derfor mest plausible. Samtidig udelukker de ikke hinanden, således at både indenlandsk efterspørgsel og konkurrenceevne bestemmer betalingsbalancen.

Den økonomiske politiks muligheder går derfor gennem to kanaler, nemlig den efterspørgselsregulerende politik som fx finanspolitikken og den konkurrenceevnepåvirkende politik som fx valutakurspolitikken.

Disse politikker påvirker tillige indenlandsk produktion og beskæftigelse, der også er væsentlige målsætninger for den økonomiske politik. Det tilsvarende gælder prisniveau og inflation. Den samlede tilrettelæggelse af den økonomiske politik kræver derfor som regel, at der tages hensyn til alle disse forhold.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Betalingsbalance. Udviklingen i den danske betalingsbalance, målt som betalingsbalancens løbende poster i procent af bruttonationalproduktet.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+289747.801.svg (6.48 kB)

Betalingsbalance. Udviklingen i den danske betalingsbalance, målt som betalingsbalancens løbende poster i procent af bruttonationalproduktet.

Admin

04/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Jørn Busch Olsen
09/04/2010
Redaktionen
23/04/2009
Oprindelig forfatter
VoeLN
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki