Alfred Schutz

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Alfred Schutz, f. Schütz, 1899-1959, østrigsk-amerikansk filosof og sociolog. Han flygtede i 1939 til USA og var fra 1956 til sin død professor ved New School of Social Research i New York. Hans livsværk var et forsøg på at klarlægge socialvidenskabernes grundlag, og han var især optaget af begreberne mening og rationalitet, som han analyserede i en kritisk bearbejdning af den fænomenologiske filosof Edmund Husserls og sociologen Max Webers arbejder. Et grundbegreb hos Schutz er common sense-verdenen, afledt af Husserls begreb livsverden, og den består af en lang række typifikationer af bl.a. ting, handlinger og andre mennesker; den opleves som noget, der er taget for givet, og er domineret af pragmatiske motiver. Common sense-verdenens selvfølgelighed er noget helt andet end den sikkerhed, der ligger i videnskabelig viden. Schutz har haft væsentlig indflydelse på teoretikere som Jürgen Habermas og Harold Garfinkel. Schutz' hovedværker er Der sinnhafte Aufbau der sozialen Welt (1932) og Collected Papers (1962-66), hvoraf et udvalg er oversat til dansk i Hverdagslivets sociologi (1975).

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelig forfatter
NM
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki