tværsnitsundersøgelse

tværsnitsundersøgelse, cross-sectional undersøgelse, undersøgelsesmetode baseret på samtidig måling af variable i en tilfældig stikprøve fra en veldefineret gruppe af personer. Tværsnitsundersøgelse er den mest almindelige metode ved survey-undersøgelser.

Metoden kan bl.a. anvendes til undersøgelse af forekomsten af sygdom og eksponering for mulige sygdomsfremkaldende faktorer, fx miljø, levevis, sociale forhold og behandling. Måling af årsag og virkning foretages her på samme tid.

En tværsnitsundersøgelse kan imidlertid ikke afgøre, om sygdom er en følge af eksponeringen, eller eksponeringen følger sygdommen, og må aldrig tolkes longitudinalt, dvs. over tid.

Selvom en undersøgelse fx kan vise, at en gruppe 30-årige kvinder har lavere vægt end en gruppe 60-årige kvinder, kan det ikke konkluderes, at vægten stiger med alderen, da det ikke er de samme kvinder, der er fulgt fra 30- til 60-års-alderen. Måske havde de 60-årige også højere vægt i 30-års-alderen, og de 30-årige vil måske have uændret vægt som 60-årige. Dette fænomen kaldes vintage-effekt.

Skal det fastslås, hvad der sker med vægten ift. alder, skal den samme gruppe kvinder undersøges både som 30-årige og som 60-årige ved en longitudinalundersøgelse.

En anden fejlkilde ved tværsnitsundersøgelser er Berksons bias. Det er en form for systematisk fejl, der forekommer, når der er større mulighed for at få fx en diagnose i den eksponerede gruppe end i den ikke-eksponerede gruppe. Det kan ske pga. forskelligt indlæggelsesmønster, overlevelse eller opfølgning m.m., som ikke afspejler en reel sammenhæng.