longitudinalundersøgelse

longitudinalundersøgelse, (1. led af lat. longitudo 'længde'), længdesnitundersøgelse, undersøgelsesmetode, baseret på gentagne målinger af de samme undersøgelsesobjekter. Det forudsættes, at de undersøgte egenskaber, tilstande eller hændelser måles på nøjagtig samme måde ved alle måletidspunkter. Metoden anvendes især, når man ønsker at finde årsagssammenhænge. Fx vil formodningen om en given arbejdsmiljøbelastning som årsag til øget helbredsrisiko kunne underbygges, hvis det kan påvises, at der blandt en gruppe ansatte med samme helbredstilstand ved tidspunkt T1 er en hyppigere forekomst af helbredsproblemer ved tidspunkt T2 hos den del af gruppen, der ved tidspunkt T1 var udsat for en bestemt belastning. Når denne sammenhæng mellem påvirkning og effekt kan sandsynliggøres, skyldes det muligheden for at placere hændelser i en præcis tidsmæssig rækkefølge, hvilket ikke kan gøres med samme sikkerhed i tværsnitsundersøgelser. Det forhold, at effekten af visse påvirkninger først viser sig mange år senere, komplicerer dog analyser af årsagssammenhænge i longitudinalundersøgelser. Endvidere må man være opmærksom på, at menneskers svaradfærd kan påvirkes af, at de gentagne gange får stillet de samme spørgsmål.

Panelundersøgelser betjener sig ligeledes af et fast udvalg af svarpersoner, et panel, men er bredere end longitudinalundersøgelser, da panelet også anvendes til at besvare spørgsmål om skiftende, ofte aktuelle emner. Metoden anvendes bl.a. ved opinions- og forbrugerundersøgelser.