longitudinalundersøgelse

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

longitudinalundersøgelse, (1. led af lat. longitudo 'længde'), længdesnitundersøgelse, undersøgelsesmetode, baseret på gentagne målinger af de samme undersøgelsesobjekter. Det forudsættes, at de undersøgte egenskaber, tilstande eller hændelser måles på nøjagtig samme måde ved alle måletidspunkter. Metoden anvendes især, når man ønsker at finde årsagssammenhænge. Fx vil formodningen om en given arbejdsmiljøbelastning som årsag til øget helbredsrisiko kunne underbygges, hvis det kan påvises, at der blandt en gruppe ansatte med samme helbredstilstand ved tidspunkt T1 er en hyppigere forekomst af helbredsproblemer ved tidspunkt T2 hos den del af gruppen, der ved tidspunkt T1 var udsat for en bestemt belastning. Når denne sammenhæng mellem påvirkning og effekt kan sandsynliggøres, skyldes det muligheden for at placere hændelser i en præcis tidsmæssig rækkefølge, hvilket ikke kan gøres med samme sikkerhed i tværsnitsundersøgelser. Det forhold, at effekten af visse påvirkninger først viser sig mange år senere, komplicerer dog analyser af årsagssammenhænge i longitudinalundersøgelser. Endvidere må man være opmærksom på, at menneskers svaradfærd kan påvirkes af, at de gentagne gange får stillet de samme spørgsmål.

Panelundersøgelser betjener sig ligeledes af et fast udvalg af svarpersoner, et panel, men er bredere end longitudinalundersøgelser, da panelet også anvendes til at besvare spørgsmål om skiftende, ofte aktuelle emner. Metoden anvendes bl.a. ved opinions- og forbrugerundersøgelser.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelig forfatter
BHA
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki