sociologisk skala

sociologisk skala, statistisk redskab til måling og analyse af sociale fænomener, almindeligvis individers holdninger, vurderinger eller egenskaber, men kan også omfatte måling af social adfærd. Der skelnes mellem enkle og sammensatte skalaer.

En enkel skala består af svarkategorier på et enkelt spørgsmål. For at udgøre en skala må svarkategorierne kunne ordnes endimensionalt i en entydig rækkefølge, hvilket betyder, at måleniveauet for den variabel, som konstitueres af svarkategorierne, må være på mindst ordinalniveau, såfremt der er mere end to svarkategorier. Svarkategorierne udgør da skalaens trin og kan knyttes til numeriske værdier (1, 2, 3, ...) eller til betegnelser (ofte, af og til, sjældent, aldrig). Som eksempel på en enkel skala kan nævnes vurderingsskalaen (rating scale), hvor der gennem svarmulighederne etableres en standard, som holdningsobjektet eller adfærden vurderes i forhold til. En yndet konstruktion er måling af individers politiske højre-venstre-placering vha. en numerisk skala bestående af de heltallige værdier fra 1 til 10, hvor 1 kan betegne "det yderste venstre" og 10 "det yderste højre". Som et eksempel på adfærdsmåling kan nævnes måling af politisk aktivitet defineret som deltagelse i folketings- og kommunalvalg, hvor skalaværdierne kunne være "deltaget i både sidste folketings- og kommunalvalg, deltaget i ét af disse valg, ikke deltaget i nogen af disse valg".

Sammensatte skalaer repræsenterer en skaleringsteknik, hvor forskeren gennem en spørgsmålsserie med samme svarkategorier vedrørende et enkelt holdningsobjekt forsøger at konstruere variabler, der kan ordnes således, at bestemte svarmønstre fremkommer hos de adspurgte. Ud over at etablere mere pålidelige målinger, end det normalt er muligt vha. enkle skalaer, er hensigten med konstruktion af sammensatte skalaer at måle ikke alene holdningers retning, men også deres intensitet og stabilitet. Eksempler på sammensatte skalaer er Guttman-skalaen, Likert-skalaen og Thurstone-skalaen.