Dagen i dag 5. maj 2015Se alle dagen i dag

  • 1945befrielsesregeringen
  • 1936Den Italiensk-abe...
  • 1928John Mogensen
  • 1872Slaget på Fælleden
  • 1821Napoleon 1
  • 1818Karl Marx
  • 1813Søren Kierkegaard
  • Gyldendal
    1945 - befrielsesregeringen

    Den første danske regering efter krigen blev dannet. Den bestod frem til valget i oktober samme år og udgjordes af ni politikere og — efter krav fra Danmarks Frihedsråd — ni modstandsfolk. En af befrielsesregeringens hovedopgaver var retsopgøret.

  • 1936 - Den Italiensk-abessinske Krig

    Italien erobrede den etiopiske hovedstad Addis Abeba, og den sidste afrikanske stat mistede derved sin uafhængighed. Den italienske konge Vittorio Emanuele 3. blev udpeget til kejser af Etiopien, mens Mussolini proklamerede det romerske imperiums genfødsel.

  • Polfoto/Erik Gleie
    1928 - John Mogensen

    Den danske sanger, sangskriver og pianist John Mogensen blev født. Han var frem til 1964 kendt som en del af gruppen Four Jacks, og i 1971 fik han sit gennembrud som folkelig poet med indspilningen Der er noget galt i Danmark. John Mogensen døde i 1977.

  • ABA
    1872 - Slaget på Fælleden

    Arbejdere og politi mødtes i en voldsom konfrontation på Nørre Fælled i København med mange sårede til følge. Anledningen var et massemøde i arbejderbevægelsen, som politiet havde søgt at forhindre ved at forbyde mødet og arrestere bevægelsens ledere.

  • 1821 - Napoleon 1

    Napoleon 1,. kejser af Frankrig 1804-14 og 1815, døde. Han blev 51 år gammel. Napoleon tog magten ved et statskup og førte derefter en række krige, bl.a. led han nederlag til den britiske flåde under ledelse af admiral Nelson ved Trafalgar.

  • 1818 - Karl Marx

    Den tyske socialistiske teoretiker Karl Marx blev født. I samarbejde med Friedrich Engels skrev han den revolutionære socialismes vigtigste programskrift, Det Kommunistiske Manifest. Han skrev desuden økonomiske værker, bl.a. Kapitalen. Marx døde i 1883.

  • Frederiksborgmuseet
    1813 - Søren Kierkegaard

    Den danske teolog, filosof og forfatter Søren Aabye Kierkegaard blev født. Kierkegaard har flittigt bidraget til såvel dansk filosofisk og idéhistorisk begrebsverden som til eksistentielle filosofiske strømninger langt uden for Danmarks grænser. Et af hans nøgleord var inderlighed. Kierkegaard døde i 1855.

Aktuel baggrundsviden

Koka. Ungt skud af kokaplanten med de karakteristiske gulgrønne blade og små, hvidlige blomster, hvis kronblade har et tvedelt, tungeformet vedhæng på oversiden. Desuden ses små, hindeagtige fodflige mellem bladstilken og skuddets akse.

Koka. Ungt skud af kokaplanten med de karakteristiske gulgrønne blade og små, hvidlige blomster, hvis kronblade har et tvedelt, tungeformet vedhæng på oversiden. Desuden ses små, hindeagtige fodflige mellem bladstilken og skuddets akse.

DAGENS ARTIKEL: KOKA

Koka, Erythroxylum coca, er en 2-4 m høj busk med ovale, helrandede blade og små, hvidlige, femtallige blomster. Arten er hjemmehørende i Peru og Bolivia og dyrkes også i bl.a. Ecuador og Colombia.

Koka indeholder en række alkaloider, bl.a. kokain. Læskedrikken Coca-Cola (se også Cola) indeholdt oprindelig små mængder kokaekstrakt. Kokablade tygges traditionelt af lokalbefolkningen som stimulerende og smertestillende middel.

Find bøger