dansk

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Dansk sprog. Under korgavlen i Vor Frue Kirke i Århus opdagede man i 1905 en grundsten med runeindskrift, Århussten 5. Sprogform og udsmykning viser, at den hører hjemme i begyndelsen af 1000-t. I vikingetidens olddanske sprogform lyder indskriften: [t?]usti auk hufi auk þiR frebiurn risþu stin þãnsi eftiR ãsur saksa filaka sin harþa kuþan trik saR tu mana mest uniþikR saR ati skib miþ arnã. Tegnet þ svarer til engelsk th; R og ã er lydvarianter af r og a. Da vikingetidens runealfabet kun har 16 tegn, skal fx stin læses som sten og trik som dræng. På nutidsdansk: Toste(?) og Hove rejste sammen med Frebjørn denne sten efter Asser Sakse, deres fælle, en glimrende kriger. Han døde som den største unidding blandt mænd. Han ejede skib sammen med Arne.

dansk, nationalsprog i Danmark. En kortere fremstilling findes i artiklen Danmark (sprog).

Stilling og udbredelse

Dansk er modersmål for over 90% af befolkningen i Danmark og enerådende som offentligt sprog. Således bestemmer Retsplejeloven, jf. §149, stk.1, at retssproget er dansk:

§149. Retssproget er dansk. Afhøring af personer, der ikke er det danske sprog mægtig, skal så vidt muligt ske ved hjælp af en translatør. Dog kan i borgerlige sager tilkaldelse af tolk undlades, når ingen af parterne gør fordring herpå, og retten tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog. Det samme kan under sidstnævnte forudsætning finde sted i straffesager uden for hovedforhandling for landsret.

Hver dag udkommer på dansk aviser i over 2 mio. eksemplarer og hvert år over 10.000 bogtitler, originale eller oversatte; så at sige alle radioudsendelser er på dansk, og tv-udsendelser, der ikke er på dansk, tekstes almindeligvis på dansk.

Af ca. 20.000 tysksindede danske statsborgere taler omkring to tredjedele dansk (sønderjysk) hjemme, selvom dette nationale mindretal i andre sammenhænge dyrker tysk som spejl af sin identitet, fx i egne skoler og i dagbladet Der Nordschleswiger.

Årligt opnår et antal udlændinge indfødsret i Danmark, og disse har hidtil ikke øvet nogen påviselig indflydelse på det danske sprog; et tyrkisk låneord som kebab er eksempelvis hjembragt af danske turister ligesom fx græsk musaka, italiensk pizza og fransk quiche.

Dansk sprog. Den 12. april 1993 bragte Den danske Pioneer dette brev til redaktøren. Bladet, der udkommer i USA hver 14. dag, bidrager til at vedligeholde modersmålet hos danskamerikanerne — ved skæbnens ironi har dog just trykfejlen modermålet sneget sig ind. Bladet bringer også meget stof på engelsk. GA står for staten Georgia.

Dansk uden for landets grænser

På Færøerne og i Grønland er dansk efter hjemmestyrelovene sidestillet med henholdsvis færøsk og grønlandsk i offentlige forhold, og dansk er et obligatorisk skolefag. Aviser som Dimmalætting og Atuagagdliutit/Grønlandsposten bringer stof på dansk.

Uden for kongeriget er dansk modersmål eller kultursprog for ca. 50.000 dansksindede tyske statsborgere i Sydslesvig, som har egne skoler og dagbladet Flensborg Avis. For flertallet af de dansksindede er hjemmesproget dog tysk. I Amerika og Australien holdes det danske sprog i et vist omfang i hævd af indvandrere fra Danmark. Der udgives enkelte danske blade, i USA udkommer således hver 14. dag Den danske Pioneer, grundlagt 1872, og hver uge Bien, grundlagt 1882, begge med en hel del stof på engelsk ved siden af det danske. På Costa del Sol i Spanien udgives et månedsskrift, Solkysten, for derboende danskere.

I Island undervises der i dansk, men det er ikke længere første fremmedsprog i skolen; det er dog obligatorisk at lære et skandinavisk sprog i skolen, dansk, norsk eller svensk. Det skandinaviske sprog tjener som middel til kontakt med det øvrige Norden.

I samkvem med de andre nordiske lande fungerer dansk som meddelelsesmiddel. I EF/EU har dansk fra Danmarks indtræden i 1973 haft officiel status og kan med tolkebistand anvendes som forhandlingssprog i alle organer, ligesom den danske version af et EU-dokument har samme gyldighed som vedkommende tekst på ethvert andet officielt sprog i EU.

Slægtskab og sprogtype

Dansk hører til den nordgermanske (nordiske) gruppe af den indoeuropæiske sprogæt. Karakteristisk for de indoeuropæiske sprog er bl.a., at selve roden i et ord kan omdannes til en anden grammatisk form, fx på dansk i visse former af de stærkt bøjede verber: bydebødbudt. Læs videre om det danske sprogs slægtskab og sprogtype.

Det skrevne sprog

Som skriftsprog er dansk kendetegnet af en meget fast norm; og ved dansk forstås i almindelighed netop denne rigssprogsnorm. Reglerne for stavning af dansk er fastlagt af Undervisningsministeriet i en bekendtgørelse af 1892 med senere ændringer og tilføjelser. Læs videre om det skrevne sprog

Dansk sprog. Ved et folkemøde på Skamlingsbanken i maj 1843 blev dette pompøse drikkehorn af sølv overrakt Peter Hiort Lorenzen som tak for hans nationale demonstration i november 1842. I den slesvigske stænderforsamling, hvor forhandlingerne førtes på tysk, tog han ordet på dansk og fortsatte trods påtale. Det midterste skriftbånd på hornet bærer inskriptionen Han vedblev at tale dansk. Drikkehornet findes i dag på Frederiksborgmuseet.

Udtale

Den danske udtale har mere end noget andet nordisk sprog fjernet sig fra den oprindelige fællesnordiske sprogform, der fra ca. år 800 langsomt begyndte at forgrene sig i dialekter. Læs videre om dansk udtale.

Bøjningsforhold

Ved bøjning kan et ord antage forskellige former og derved betegne samme emne på forskellig måde. I dansk bøjes substantiver (navneord), verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord), numeralier (talord) og visse adverbier (biord). Læs videre om bøjningsforhold i dansk.

Syntaks

Sætninger opbygges på to forskellige måder. Den ene er typisk for den selvstændige helsætning (hovedsætning), den anden for den uselvstændige ledsætning (bisætning). Hver struktur defineres ved et vist antal mulige led i en bestemt rækkefølge. Læs videre om dansk syntaks.

Ordforråd

De største danske ordbøger registrerer over 200.000 ord. Men ordforrådet er i princippet ubegrænset, da nye ord til enhver tid kan dannes frit ved sammensætning og afledning: lønefterslæbsgodtgørelse, talesprogsfremmed, satellitovervåge, hovskisnovskihed, happeningmager, belastbar osv. Læs videre om det danske ordforråd.

Dansk sprog. Hans Tegner har foreviget Jeppe på Bjerget, hvor han i Holbergs komedie fra 1723 stilles for den fingerede domstol og sættes under tiltale for ulovlig indtrængen på baronens herregård. Da anklageren i sort advokatkappe griber til argumenter fra romerretten og citerer på latin, udbryder Jeppe: Tal dansk, din sorte hund! Med dette bevingede ord har man siden protesteret mod uforståelige fremmedord og anden sort tale.

Historie

Historisk set er dansk en dialekt af et fællesnordisk sprog, som er sparsomt overleveret i runeindskrifter fra ca. 200-800 e.Kr., spredt over Danmark, Norge og Sverige. Dette sprogtrin kaldes urnordisk. Læs om det danske sprogs historie.

Dansk sprogpolitik

I 2003 nedsatte kulturminsteren en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde et oplæg til en dansk sprogpolitik. Baggrunden for dette initiativ har først og fremmest været et ønske om at få overblik over det sproglige domænetab til engelsk. Læs videre om dansk sprogpolitik.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Kardinalvokalskema. Man må forestille sig skemaet som størstedelen af en menneskemundhule set fra venstre. Vokalerne er anbragt, hvor tungens højeste punkt er. Vokalerne til venstre er fortungevokaler, mens øh og ar er midttungevokaler og resten bagtungevokaler. i, e, æ, ar samt det overprikkede a, der udtales med spredte læber, kaldes urundede vokaler, de øvrige rundede. øh har ingen fast læbestilling. Som det ses, findes alle vokalerne undtagen a, or, øh både som korte og lange. De 16 vokalkvaliteter bliver derved til i alt 29 vokaler. Deres tæthed fremgår også af ordrækker som Kiel, kel, kæl, karl, Karl, hvor kun vokalkvaliteten er forskellig, eller ugle, Ole, åle, årle. Flere og mere tætliggende vokaler findes næppe i noget sprog.

© Dette billede må du ...

Dansk sprog. I 1100-t. skete to udtaleforandringer, som i forhold til andre nordiske rigssprog blev kendetegnende for dansk. I dialekterne er de to lydudviklinger, spirantsvækkelse og klusilsvækkelse, dog ikke begrænset til dansk. Kortet viser (1) de områder, hvor det spirantiske g [ɣ] er blevet til [j/w] svarende til fx dansk høj, lov, modsat svensk hög, lag med [g] for oprindeligt [ɣ]; de markerede områder i Finland og Estland repræsenterer lokale svenske dialekter; (2) de områder, hvor klusilerne p, t, k efter vokal er omdannet til b, d, g eller (kun i dansk) videre til spirant [v/wðɣ]. Også stødet er antagelig udviklet i 1100-t.; det forekommer kun i Danmark, men ikke overalt.

© Dette billede må du ...

Dansk sprog. I vikingetiden blev de fællesnordiske diftonger forenklet i en del af sprogområdet; fx svarer norsk sein, aust, høyre til dansk sen, øst, høre. Kortet viser udbredelsen af den såkaldte østnordiske monoftongering i dialekterne. Ganske vist er den typisk dansk-svensk, men i varierende grad gør den sig også gældende i norsk.

© Dette billede må du ...

Dansk sprog. Hans Tegner har foreviget Jeppe på Bjerget, hvor han i Holbergs komedie fra 1723 stilles for den fingerede domstol og sættes under tiltale for ulovlig indtrængen på baronens herregård. Da anklageren i sort advokatkappe griber til argumenter fra romerretten og citerer på latin, udbryder Jeppe: Tal dansk, din sorte hund! Med dette bevingede ord har man siden protesteret mod uforståelige fremmedord og anden sort tale.

© Dette billede må du ...

Dansk sprog. Ved et folkemøde på Skamlingsbanken i maj 1843 blev dette pompøse drikkehorn af sølv overrakt Peter Hiort Lorenzen som tak for hans nationale demonstration i november 1842. I den slesvigske stænderforsamling, hvor forhandlingerne førtes på tysk, tog han ordet på dansk og fortsatte trods påtale. Det midterste skriftbånd på hornet bærer inskriptionen Han vedblev at tale dansk. Drikkehornet findes i dag på Frederiksborgmuseet.

© Dette billede må du ...

Dansk sprog. Under korgavlen i Vor Frue Kirke i Århus opdagede man i 1905 en grundsten med runeindskrift, Århussten 5. Sprogform og udsmykning viser, at den hører hjemme i begyndelsen af 1000-t. I vikingetidens olddanske sprogform lyder indskriften: [t?]usti auk hufi auk þiR frebiurn risþu stin þãnsi eftiR ãsur saksa filaka sin harþa kuþan trik saR tu mana mest uniþikR saR ati skib miþ arnã. Tegnet þ svarer til engelsk th; R og ã er lydvarianter af r og a. Da vikingetidens runealfabet kun har 16 tegn, skal fx stin læses som sten og trik som dræng. På nutidsdansk: Toste(?) og Hove rejste sammen med Frebjørn denne sten efter Asser Sakse, deres fælle, en glimrende kriger. Han døde som den største unidding blandt mænd. Han ejede skib sammen med Arne.

Viser 1-6 af 8 billeder | Se alle

Filer

FilTilføjet af 
[+317720.601.svg (653.81 kB)

Dansk sprog. I vikingetiden blev de fællesnordiske diftonger forenklet i en del af sprogområdet; fx svarer norsk sein, aust, høyre til dansk sen, øst, høre. Kortet viser udbredelsen af den såkaldte østnordiske monoftongering i dialekterne. Ganske vist er den typisk dansk-svensk, men i varierende grad gør den sig også gældende i norsk.

Admin

04/02/2009

[+317721.601.svg (670.86 kB)

Dansk sprog. I 1100-t. skete to udtaleforandringer, som i forhold til andre nordiske rigssprog blev kendetegnende for dansk. I dialekterne er de to lydudviklinger, spirantsvækkelse og klusilsvækkelse, dog ikke begrænset til dansk. Kortet viser (1) de områder, hvor det spirantiske g [ɣ] er blevet til [j/w] svarende til fx dansk høj, lov, modsat svensk hög, lag med [g] for oprindeligt [ɣ]; de markerede områder i Finland og Estland repræsenterer lokale svenske dialekter; (2) de områder, hvor klusilerne p, t, k efter vokal er omdannet til b, d, g eller (kun i dansk) videre til spirant [v/wðɣ]. Også stødet er antagelig udviklet i 1100-t.; det forekommer kun i Danmark, men ikke overalt.

Admin

04/02/2009

[+321740.801.svg (10.31 kB)

Kardinalvokalskema

Admin

04/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
10/04/2012
Uffe Rasmussen
06/07/2009
Redaktionen
14/04/2009
Ekspert
ONT
Oprindelig forfatter
AKark
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki