Dagen i dag 26. januar 2015Se alle dagen i dag

  • 2007Hans J. Wegner
  • 2001jordskælv
  • 1994Forza Italia
  • 1993Robert Jacobsen
  • 1953Anders Fogh Rasmu...
  • 1904Seán MacBride
  • 1880Douglas MacArthur
  • 1788Australien
  • 1763Karl 14. Johan
  • 1340Hundredårskrigen
  • Polfoto
    2007 - Hans J. Wegner

    Den danske møbelarkitekt Hans J. Wegner døde, 92 år gammel. Mange af hans stole er sat i industriel produktion og har vundet internationalt ry, fx Den runde stol, kaldet The Chair, der blev indledningen på Danish Designs gennembrud i udlandet.

  • 2001 - jordskælv

    Et jordskælv ramte den indiske delstat Gujarat. Det forårsagde store ødelæggelser med mindst 20.000 døde.

  • 1994 - Forza Italia

    Det italienske liberalistisk-konservative politiske parti Forza Italia blev lanceret i en tv-tale. Samme år blev partiet en vigtig del af den centrum-højre-alliance, der vandt parlamentsvalget i Italien.

  • Polfoto/Erik Friis
    1993 - Robert Jacobsen

    Den danske billedhugger Robert Jacobsen døde, 80 år gammel. Han boede en årrække i Frankrig og var professor ved kunstakademierne i München og i København.

  • Polfoto/Morten Dueholm
    1953 - Anders Fogh Rasmussen

    Anders Fogh Rasmussen, dansk politiker, blev født. Han har været medlem af Folketinget for Venstre siden 1978, statsminister fra 2001-09 og blev udnævnt til NATO's generalsekretær 4.4.2009.

  • Privateje
    1904 - Seán MacBride

    Den irske politiker og diplomat Seán MacBride blev født. Han var i sine unge år prominent medlem af IRA og modtog senere i en helt anden sammenhæng Nobels Fredspris. Han døde i 1988.

  • 1880 - Douglas MacArthur

    Den amerikanske general Douglas MacArthur blev født. Skønt MacArthur var gået på pension, fik han kommandoen over de allierede styrker i det sydvestlige Stillehavsområde under 2. Verdenskrig. Han døde i 1964.

  • Corbis Images
    1788 - Australien

    De første britiske kolonister ankom til kontinentet; flere af dem var iført fangedragter. Dagen fejres som Australiens nationaldag, Australia Day.

  • Nationalmuseum, Stockholm
    1763 - Karl 14. Johan

    Jean Baptiste Bernadotte, senere kendt som Karl 14. Johan, konge af Sverige og Norge, blev født. Han voksede op i Frankrig, blev officer og deltog bl.a. i Napoleons felttog i Italien. Han døde i 1844.

  • 1340 - Hundredårskrigen

    Den engelske konge Edward 3. påberåbte sig fransk kongetitel. Dette forstærkede den igangværende konflikt mellem England og Frankrig, der går under navnet Hundredårskrigen. Den varede egentlig 116 år.

Aktuel baggrundsviden

Elgtyr i Sarek nationalpark, Lappland.

Elgtyr i Sarek nationalpark, Lappland.

DAGENS ARTIKEL: ELG

Elgen, Alces alces, elsdyr, er den største nulevende hjorteart. I Skandinavien kan den voksne tyr blive 2 m over skulderen og opnå en vægt på 500 kg; koen vejer noget mindre. Farven er gråbrun til næsten sort, dog er det meste af benene lyse. Det er kun tyren, der bærer gevir.

Efter istiden indvandrede elgen til Danmark, men uddøde atter i yngre stenalder. Elgen kendes dog også i Danmark i nyere tid. Med års mellemrum kommer enkelte dyr svømmende over Øresund, men elgen har aldrig nået at formere sig i Nordsjælland.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vi glæder os over at kunne præsentere Den Store Danske i et helt nyt design. Sammen med det moderne og enklere udtryk på siden kan denstoredanske.dk nu ses i et format, der passer til mobil og tablet.

Fremover kan man navigere til alle værker og leksikonkategorier via billedikonerne nederst på siden, og søgefunktionen er udvidet, så man hurtigt kan skifte mellem søgning i de enkelte værker.

På det nye site kommer de ti fagværker bedre til deres ret og er markeret med forskellige farver, så man nemmere kan se, hvilket værk man befinder sig i. For eksempel har Dansk Biografisk Leksikon, der blev digitaliseret i 2011, fået en grå top, mens det nyeste digitaliserede værk, Naturen i Danmark, der blev en del af siden i 2014, har en grøn top på sine artikler. Leksikonartikler fra Den Store Danske Encyklopædi har fortsat den mørkeblå farve.

Vi håber, at I vil tage godt imod det nye design, både på computerskærm og mobil, og inviterer jer til at gå på opdagelse på www.denstoredanske.dk.

/div[3]/span, function 'wiki.template' failed with response:
Invalid attempt to Read when reader is closed.

Find bøger