nutid

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

nutid, præsens, bøjningsform af verber, fx spiser, skyder. Nutid tilhører sammen med datid den grammatiske kategori tempus, som må skelnes fra det fysiske begreb tid i betydningen en dimension af virkeligheden.

Brug af nutid angiver, at udsagnet er gyldigt på taletidspunktet, ikke at selve begivenheden foregår lige nu. Formen er dermed beslægtet med en række deiktiske udtryk (se deiksis), der forankrer udsagnet i talesituationen, såsom jeg, du, nu, her modsat udtryk som engang og i Asien, som angiver, at det, der omtales, ikke er forankret i talesituationen.

Nutid anvendes også i en række fortidssammenhænge, hvor man kunne have forventet datid. Dette hænger sammen med det generelle forhold mellem sprog og virkelighed, at man med sproget kan omtolke en situation: Ved at bruge nutid bortfortolker taleren afstanden til de hændelser, der omtales. Fortællinger skrevet i nutid indbyder derfor til, at man ser begivenhederne, i takt med at de indtræffer, hvorimod den traditionelle datidsform, også kaldet episk præteritum, inviterer til at se hele fortællingen på tidsmæssig afstand af begivenhederne. Se også fremtid.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
ONT
Oprindelig forfatter
PHard
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki