objekt, (af lat. objectus 'fremlagt', perf.part. af objicere 'kaste frem, lægge frem'), grammatisk betegnelse for det sætningsled, der er tættest knyttet til transitive verber. Objekt og subjekt udgør de centrale sætningsled eller aktanter. Mens subjektet sammen med verbet udgør den sætningsdannende funktion, indgår objektet i tæt forbindelse med det transitive verbum og præciserer dets indhold, jf. betydningsforskellene i udtryk som tage pengene, tage toget, tage en pille og tage skylden.
I dansk følger objektet som regel umiddelbart efter verbet, fx pigen tog pengene, og med pronominel akkusativform pigen tog dem. Den aktive sætnings objekt svarer til den passives subjekt, jf. pengene blev taget.
Der kan skelnes mellem forskellige typer objekt; de vigtigste er objectum affectum, som betegner, at objektet er berørt af verbalhandlingen, og objectum effectum, som betegner, at det er skabt af verbalhandlingen, fx hun vaskede kjolen over for hun syede kjolen. Se også grammatik, kasus og valens.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki