ordklasse, delmængde af et sprogs ordforråd, som kendetegnes ved sine særlige træk mht. betydning, bøjning og syntaks. Alle sprog synes at have ordklasser, blot ikke de samme; de er ikke så iøjnefaldende i sprog med ingen eller kun få bøjninger, men viser sig alligevel ved ordenes syntaktiske egenskaber.
Mange sprogvidenskabsfolk mener, at alle sprog har noget, der ligner en inddeling i substantiver og verber, dvs. ordklasser, der betegner personer og ting hhv. handlinger, processer og tilstande. I de indoeuropæiske sprog regnes gerne med mindst følgende ni ordklasser: substantiver, verber, pronominer, adjektiver, talord, adverbier, konjunktioner, præpositioner og interjektioner; ordklasserne substantiver, pronominer, adjektiver samt ordenstal sammenfattes under fællesbetegnelsen nominer. I disse sprog kendes ordklassen substantiver på, at den dels bl.a. omfatter alle ord, der betegner genstande, dels at de kan bøjes i tal og kasus, og dels at de bruges syntaktisk ensartet som fx subjekt og objekt. Se også ord.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki