R, r, 18. bogstav i alfabetet.
Romerne overtog tegnet R med lydværdien [ʁ] fra det vestgræske
alfabet, hvor det havde formen
. Tegnet
stammer ligesom bogstavet
rho i det klassiske græske alfabet fra det fønikiske
bogstav ros. Som forkortelse bruges R bl.a. på breve og
pakker for rekommanderet 'anbefalet' og på recepter for
recipe! 'tag (følgende)!'.
I dansk kan der være stor afstand mellem stavemåden og den gængse udtale af konsonanten r.
I ren og dækket forlyd samt efter konsonantlyd udtales r som drøbel-r, en stemt uvulær frikativ [ʁ], fx råbe, parat, bro, skrive, undre; kun i enkelte låneord fra engelsk forekommer undertiden tungespids-r [r], fx freak og spray, men ikke i fuldt integrerede lån som trick og stress.
Efter de fleste vokaler udtales r som en lav midttunge-halvvokal, fx her, birkes, stor, myrde, kulør. I forbindelserne ar, or, år har det skrevne r ikke selvstændig lydværdi, men farver udtalen af vokalerne til hhv. [ɑ], [ʌ] og [ɒ], fx klar, hierarkisk, rektor, kort, hård, dårlig. I forbindelse med skrevet e i tryksvag stavelse udtales både -er og eftervokalisk -re som vokalen [ʌ], fx bager, vinter, stirre, føre; i almindeligt talesprog er der således sammenfald mellem lære og lærer [ˈlɛ:ʌ]. Denne vokalisering af r adskiller dansk udtale fra norsk og svensk.
I en del ord fra fransk med tryk på sidste stavelse udtales -er som [e], fx atelier og metier. Se r-lyde.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki