ontologi

ontologi, den gren af filosofien, der beskæftiger sig med de grundlæggende måder, hvorpå noget kan være til.

Betegnelsen ontologi optrådte første gang i den tyske filosof R. Goclenius' Lexicon Philosophicum (1613). Den dækkede det, der tidligere, i henhold til Aristoteles, var blevet kaldt "første filosofi" eller metafysik. I dag bruges metafysik og ontologi ofte synonymt; dog forstås ontologi normalt som en mere speciel undersøgelsesform eller en abstrakt beskrivelse af værensformer eller -måder, hvorimod mere konkrete metafysiske spørgsmål (fx hvorfor verden overhovedet eksisterer, eller om Gud er til) ikke regnes med til ontologien.

Af typiske ontologiske problemstillinger kan nævnes beskrivelsen af den fysiske og den psykiske væren (sjæl-legeme-problemet), tidens og rummets natur og forholdet mellem abstrakte og konkrete ting (universale).

I 1900-t. var det almindeligt at opfatte ontologiske problemer som rent sproglige. Under indflydelse af W.O. Quine mfl. er denne tendens dog aftagende, og man er fra 1900-t.s slutning igen begyndt at opfatte ontologien som en lære om virkelighedens egen beskaffenhed.

Den tyske filosof Martin Heidegger har hævdet, at det egentlige ontologiske spørgsmål om væren er blevet fortrængt til fordel for teorier om forskellige "værender", fx Gud, sjælen eller substansen (fundamentalontologi). Han skelner også mellem det ontiske, dvs. selve måden, noget er på, og det ontologiske, dvs. det, der angår forståelsen af sådanne værensmåder.