Roger Bacon

Roger Bacon, 1215-1292, engelsk filosof og teolog. Han tilbragte store dele af sit liv i Paris, hvor han i 1240'erne underviste i filosofi; i 1250'erne blev han franciskanermunk, og i årene derefter arbejdede han på en samlende teori for alle videnskaber.

Bacons vigtigste skrift Opus maius (Det store værk) blev til ca. 1267, efter at pave Clemens 4. havde bedt ham fremlægge sin store lærdom. I Opus maius hævder Bacon, at et menneske i princippet kan forstå den totale virkelighed. Forståelsen fremkommer, når den menneskelige fatteevne, "den potentielle forstand", bliver oplyst af "den aktive forstand", som er Gud selv. Dog kan autoritet, vane og fordomme hindre mennesket i at opnå den sande forståelse.

Ifølge Bacon påvirker alle ting hinanden: Al kraft- og informationsoverførsel er grundlæggende ens, og kraftens rumlige forplantning kan beskrives analogt med optikkens regler for lysstrålers udbredelse. Kraft/information, der overføres, kaldte Bacon "species" (jf. species intelligibilis), og selv ordmagi og himmellegemernes indflydelse på jordiske forhold mente han kunne forklares med den almene teori om species-udbredelse.

Dele af hans lærdom blev betragtet med stor skepsis af hans overordnede, og i perioder befandt Bacon sig i en form for husarrest. Han var imidlertid af den faste overbevisning, at al videnskab skal tjene til teologisk indsigt og kristenhedens forsvar. Bl.a. af astrologiske grunde mente han, at islam var den sidste nye religion før Antikrists. Med mongolernes ødelæggelse af Baghdad i 1258 så det ud, som om islams dage var talte og Antikrist nær. Mod Antikrist mente Bacon, at der ville blive brug for nye våben, som fx kunne opbrænde fjendtlige hære med koncentrerede lysstråler.

Bacon var i øvrigt en betydelig logiker og tegnteoretiker. Hans forståelse af optiske principper var inspireret af Alhazen, mens han i sin øvrige filosofi var påvirket af så forskellige filosoffer som Aristoteles, Avicenna, Augustin og Grosseteste.