analogia entis, (lat. 'værensanalogi'), lighed mellem forskellige former for væren.
I middelalderen var det især Thomas Aquinas, der ved hjælp af begrebet analogi udviklede analogia entis som princip for forholdet mellem Gud og skabningen: Fordi skabningen kun er til ved at have del (participere) i den guddommelige væren, består der en lighed mellem det uskabte og det skabte.
Denne lighed kommer til udtryk i såkaldt analog prædikation, hvor navne på egenskaber i den skabte verden overføres på og bruges om Gud (at Gud er vis, barmhjertig, retfærdig osv.).
Betegnelsen analogia entis stammer fra senmiddelalderlige kommentarer til Thomas Aquinas' skrifter.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki