Isis

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Isis. Bronzestatuette af typen Isis lactans, dvs. Isis, som ammer sin søn Harpokrates, hvilket er den græske gengivelse af de egyptiske ord for Horusbarnet. Statuetten er fra det 26. dynasti (672-25 f.Kr.). Motivet findes på talrige votivgaver og amuletter og henviser til ønsker om såvel beskyttelse som genfødsel. Statuetten findes på Freud Museum, London.

Isis, (gr., af oldegyp. aset, af omstridt betydning), egyptisk gudinde; datter af himmelgudinden Nut og jordguden Geb. Ofte afbildes Isis som en kvinde med en særlig hoveddekoration: enten en trone eller solens skive mellem kohorn.

Osirismyten fortæller, at Isis efter lang tids søgen fandt sin myrdede mand Osiris' sønderdelte lig og samlede de enkelte dele som en mumie. Hun bragte ham til live, hvorpå parret avlede sønnen Horus. Isis skjulte Horus for hans fars morder, og med Isis' bistand overtog Horus senere kongeembedet efter sin far. Se også Egypten i oldtiden (religion). I overensstemmelse med sine handlinger i Osirismyten opfattes Isis som en gudinde med helbredende og beskyttende kvaliteter. Bedre end andre guder behersker hun den livsbevarende magi, hvilket afspejles i begravelseslitteraturen. Her beskytter og hjælper hun den døde i underverdenen i bestræbelserne på at overvinde døden. En selvstændig Isis-kult synes at have været meget begrænset før det 1. årtusinde f.Kr.

Den hellenistiske Isis

Efter den græske erobring af Egypten i slutningen af 300-t. f.Kr. bredte Isiskulten sig i det østlige Middelhav. Ved mødet med græsk religiøs tankegang og ikonografi fortonede tempelkulten sig imidlertid, og Isisdyrkelsen ændrede karakter i retning af mysteriekult og personlig frelsesreligion. Romerne udstedte fra 187 f.Kr. og et par hundrede år frem flere forbud mod Isisdyrkelse, men arkæologiske fund, fx det velbevarede Isistempel i Pompeji, viser kultens udbredelse også i vest.

I græske indskrifter fra 100-t. f.Kr. kaldes Isis det højeste væsen, som alle andre guddomme er underlagt. Hun er universelt hjælpende og hedder ofte Isis-Fortuna 'Isis, den gunstige skæbne'. Hun dyrkedes som naturens og lovens opretholder, søfartens beskytter og som den nådige gudinde, der frelser mennesket fra de håbløst sammenfiltrede skæbnetråde. Denne side af Isis' væsen fremhæves i Apulejus' roman Det Gyldne Æsel (ca. 160 e.Kr.), der rummer en detaljeret beskrivelse af en Isistilhængers indvielse i mysterierne, hvis formål var en personlig sejr over døden og en genfødsel i Isis' tjeneste; se også mysteriereligioner.

Med sine moralske forskrifter og krav om personlig hengivelse var den hellenistiske Isis længe en konkurrent til kristendommen, som den havde flere træk fælles med, fx dåb og billedfremstillinger af Isis som himmeldronningen med barnet. I Europa forsvandt Isisdyrkelsen i løbet af 300-t., mens det sidste tempel for gudinden først blev lukket i 535 på øen Philae (Filai) i Nilen.

I hellenistisk tid assimileredes Isis med flere græske gudinder, bl.a. Afrodite, Demeter og Artemis. Hun blev afbildet i en lang, tynd dragt med et sjal med frynser bundet i en stor Isisknude på brystet. På hovedet bærer hun en krone med en solskive og to høje fjer mellem et sæt kohorn, i hænderne holder hun et rangleinstrument (sistrum), en kobraslange og en lille spand til helligt vand (situla). Som moderligt beskyttende gudinde fremstilledes hun også siddende med det lille Horusbarn på skødet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Isis bærer Hathor-kronen og holder et sistrum, et rasleinstrument, der især blev anvendt i hendes sekt. Fra Sethos 1.s tempel ved Abydos, Egypten (ca. 1300 f.Kr.).

© Dette billede må du ...

Isis. Bronzestatuette af typen Isis lactans, dvs. Isis, som ammer sin søn Harpokrates, hvilket er den græske gengivelse af de egyptiske ord for Horusbarnet. Statuetten er fra det 26. dynasti (672-25 f.Kr.). Motivet findes på talrige votivgaver og amuletter og henviser til ønsker om såvel beskyttelse som genfødsel. Statuetten findes på Freud Museum, London.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelige forfattere
CGTor
31/01/2009
MaAn
31/01/2009
MMolt
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki