Johannesapokryfen, gnostisk skrift, der har været kendt siden 100-t., overleveret i fire versioner på koptisk. Den længste version er del af Nag Hammadi-skrifterne fra ca. 330; en moderne udgave fylder knap en snes trykte sider. Johannesapokryfen behandler to grundspørgsmål: Hvad er det ondes oprindelse, og hvordan kan vi komme fra denne onde verden til vores himmelske hjem? Svaret rækkes til Johannes af Jesus; kun den, der har denne viden og lever asketisk, kan vende tilbage til lyset.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki