Katarina fra Siena

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Fra Bartolommeo St. Caterinas mystiske bryllup; maleri, 1512. Louvre, Paris.

Katarina fra Siena, Caterina Benincasa, 1347-1380, italiensk mystiker; helgenkåret 1461, katolsk kirkelærer 1970. Hun tilbragte årene 1365-68 med bøn, til tider i ekstrem askese, men efter en Kristusvision, hvor hun blev Kristi brud og modtog hans giftering, begyndte hun at pleje de fattige og pestramte i en kvindegruppe, der var tilknyttet dominikanernes lægorden. Hun begyndte at videregive, hvad hun i stadige visioner og ekstatiske henrykkelser erfarede om Gud.

I et levende, til dels svulmende billedsprog sammenføjede hun bibeltekst med hovedstrømmen af pave- og traditionstro teologi, erfaringer fra karitativ virksomhed og oplevelser af at være forenet med Gud og af at møde den korsfæstede Kristus, hvis blod frelser. Selv modtog hun, usynligt for andre, Kristi sårmærker (se stigmatisering).

I 1370'erne satte Katarina sin personlige indflydelse ind på at mægle mellem Firenze og Pavestaten og at få et korstog i stand. Ingen af delene lykkedes, men hun medvirkede til pavens og kuriens tilbagevenden fra Avignon til Rom i 1376. Hendes hen ved 400 breve til paver og kardinaler, fyrster, fromme lægfolk og fængslede er, ligesom store dele af Dialog (1377-78), dikteret på folkesproget, italiensk, og nedskrevet af den kreds, som hun omgav sig med.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
11/05/2011
Oprindelig forfatter
AMAa
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki