Jean Calvin

© AKG

Jean Calvin. Temperamaleri på træ, udført i 1500-t. af en unavngiven kunstner; Bibliothèque publique et universitaire, Genève. Billedet, som har været kendt siden 1928, er et af de få, der viser Calvin som yngre; sammenlignet med autentiske portrætter af den ældre Calvin er det tillige det billede, hvor lighedstrækkene tydeligst træder frem.

Jean Calvin, opr. Jean Cauvin, lat. Johannes Calvinus, 10.7.1509 - 27.5.1564, fransk teolog og reformator. Han forlod fødebyen Noyon i 1523, og efter grundstudier i Paris studerede han jura i Orléans og Bourges. I 1531 vendte han tilbage til Paris og til de humanistiske kredse, som han dér havde færdedes i. Han udgav i 1532 en kommentar til Senecas De clementia (Om mildhed) og afsluttede sit jurastudium. Calvin kendte Luthers tanker fra det humanistiske miljø, men hans "pludselige omvendelse" til Reformationen skete nok først i 1534. I slutningen af 1534 måtte han flygte; i Basel udgav han den første udgave af den bog, der skulle blive hans hovedværk, Institutio Christianae Religionis (1536, Undervisning i den kristne religion) med en trykt tilegnelse til den franske konge Frans 1. På dette tidspunkt var Reformationen netop blevet indført i Genève, og Calvin blev på en gennemrejse overtalt af Guillaume Farel, de stedlige reformatorers leder, til at blive dér.

Da Calvin og Farel foreslog kirketugt og ekskommunikation, samt at hver indbygger ved ed skulle tilslutte sig den nye tro, vakte det modstand; de måtte forlade Genève 1538. Calvin tog til Strasbourg, hvor Martin Bucer havde været med til at indføre Reformationen 1524; Calvin blev præst for franske flygtninge. 1539-41 deltog han, bl.a. s.m. Melanchthon, i samtaler med katolikkerne. 1540 giftede han sig med Idelette de Bure. Hans tilhængere overtalte ham til at vende tilbage til Genève, og dér forblev han fra 1541.

Efter forhandlinger med Genèves byråd blev en kirkeordning vedtaget (Ordonnances ecclésiastiques, 1541) med bestemmelse om, at der i henhold til NT skulle være fire embeder: Præster, lærere i teologi, "ældste" til at overvåge og s.m. præsterne (Consistoire) irettesætte menighedens medlemmer og om nødvendigt lade dem udstøde (byrådet idømte og udførte straffene) samt diakoner til sygepleje og uddeling af almisser. I 1542 udgav Calvin en gudstjenesteordning (La Forme des prières et chants ecclésiastiques) og en katekismus til brug ved undervisningen.

De nye forhold vakte en del uvilje, men fra 1555 havde Calvins tilhængere flertal i byrådet. Som kristen øvrighed skulle byrådet s.m. kirkens embedsmænd tilse, at indbyggerne overholdt De ti bud. Utilfredshed og uoverensstemmelser angående læren gjorde, at nogle måtte forlade byen, heriblandt Sebastian Castellio i 1544, og at Michel Servet blev brændt som kætter i 1553. Calvin forbedrede gymnasiet (le Collège) og oprettede i 1559 et universitet (l'Académie). Forsøgene på at forlige protestanterne mislykkedes, bl.a. på grund af nadversynet.

Calvins store forfatterskab er på latin og fransk: Institutio på begge sprog i mange udgaver, som han gennem årene forøgede, kommentarer til og prædikener over størstedelen af Bibelen samt katekismer, polemik, breve mv. Se calvinisme.