schweiziske bekendelser

schweiziske bekendelser, I Schweiz var det de enkelte kantoner, der i 1500-t. tog stilling til Reformationen; i Zürich, Bern, Basel og Genève blev der affattet bekendelsesskrifter, der gav udtryk for den nye tro. Indbyrdes adskilte de sig især mht. nadveren, og der blev gjort flere forsøg på at finde fælles formuleringer: først Confessio Basilensis posterior, også kaldet Confessio Helvetica prior (1536), dernæst Consensus Tigurinus (1549), som blev til i et samarbejde mellem Heinrich Bullinger og Jean Calvin, og endelig Confessio Helvetica posterior, forfattet af Bullinger (1562) og anerkendt i 1566 af alle reformerte kantoner i Schweiz. I spørgsmålet om nadveren sejrede Calvins afvisning af Zwinglis symbolske forståelse. Under stridighederne om prædestinationen fastholdt Den Helvetiske Konsensformel (1675) det strengt calvinske synspunkt over for Moïse Amyrauts forsøg på at formilde det.