© Bridgeman Art Library/Museo Gallerie Nazionali di Capodimonte, Napoli
Tizian. Pave Paul 3. med sine to nevøer; maleri, 1546.
Paul 3., Alessandro Farnese, 29.2.1468-10.11.1549, pave fra 1534. Han kan betragtes som den sidste af de renæssancepaver, der især forbindes med deres virke som mæcener for kunstnere, skribenter og lærde. Paul 3. overdrog Michelangelo at fuldføre udsmykningen af Det Sixtinske Kapel. Hans forsøg på at besvare udfordringen fra den protestantiske Reformation med et stort katolsk reformkoncil lykkedes med indkaldelsen af Tridentinerkoncilet i 1545. Af andre indsatser i samme retning kan nævnes hans godkendelse af jesuiterordenen i 1540 og oprettelsen af den romerske inkvisition i 1542.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki