© Scala
Sandro Botticelli Venus' fødsel, maleri, 1485; Uffizierne, Firenze. I skildringen af kærlighedsgudinden Venus' fødsel af mødet mellem himmelguden Uranus' sæd og havet har Botticellis inspiration været den samtidige digter Agnolo Polizianos genfortælling af myten i digtet Stanze. Her skildres, hvordan Venus stående på en muslingeskal af vindguder blæses ind til kysten og modtages af årstidernes gudinder, horai. En nyplatonisk tolkning af billedet vil vide, at det illustrerer skønheden, der opstår, når menneskets sjæl befrugtes af den guddommelige idé. Først og fremmest er maleriet dog en hyldest til kvinden som kærlighedens og skønhedens repræsentant - som i tidens kærlighedslyrik.
Venus, (lat. 'kærlighed, begær', gen. veneris), italisk-romersk gudinde for kærlighed, tidligt opfattet som identisk med grækernes Afrodite, ofte afbildet sammen med Amor.
Venus havde flere templer i Rom og spillede en særlig rolle i romersk bevidsthed som mor til Æneas og derved til hele romerfolket, bedst udtrykt af Lucrets: "Ophav til romernes æt, du fryd for mænd som for guder, Venus vor mor!".
© AKG
François Bouchers Venus' triumf (1740) kom tidligt til Stockholm. Bellman, der også yndede at skildre kærligheden som sanselig og mytisk på samme tid, så maleriet og skrev, i Fredmans epistel nr. 25, om Venus i sin pragt, omgivet af engle og delfiner, mens himlen over kærlighedens gudinde i digtet som i maleriet rummer både solskin og tordenskyer. Maleriet findes på Nationalmuseum, Stockholm.
I terningspil hed det bedste kast Venus, og gudinden har tydelige fællestræk med Fortuna, lykkens gudinde.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki