Jehovas Vidner

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner. Tidsskriftet Vagttårnet er officielt organ for trossamfundet Jehovas Vidner. Det udgives på 127 sprog i et samlet oplag på 21 mio. (1998); de fleste sprogudgaver udkommer samtidig og med samme stof. På dansk er Vagttårnet udkommet siden 1903. Bladet indeholder Jehovas Vidners bibelkommentarer og råd om nutidig anvendelse af Bibelens leveregler. Ved møder i de lokale menigheder gennemgås Vagttårnet, og sammen med bladet Vågn op! tilbydes det på gader og ved husbesøg i store dele af verden.

Jehovas Vidner, eng. Jehovah's Witnesses, religiøs bevægelse opstået i USA og derfra udbredt over hele verden. Grundlæggeren er den amerikanske forretningsmand og prædikant Charles Taze Russell (1852-1916), der i 1879 påbegyndte udgivelsen af tidsskriftet Zion's Watch Tower (Vagttårnet) og 1881 grundlagde Watch Tower Bible and Tract Society.

Brooklyn blev centrum for bevægelsen, og den strengt teokratiske struktur udbygget under den næste præsident J.F. Rutherford (1869-1942). Fra 1919 udgives også The Golden Age, i dag Awake! (Vågn op!). Disse tidsskrifter udgives på hhv. 194 og 84 sprog (2012); desuden udgiver bevægelsen andet materiale på i alt mere end 500 sprog.

Russell var påvirket af adventismen, hvis apokalyptiske fortolkninger af Bibelen man i Jehovas Vidner har radikaliseret og yderligere allegoriseret. Ud fra fortolkninger af bibelprofetier forventede man Kristi genkomst i 1914; da skulle Satan og hans kræfter endegyldigt besejres i et slag (Harmagedon). Selvom begivenhederne ikke indfandt sig som forventet, fortsatte man med at tolke en sammenhæng mellem aktuelle politiske begivenheder og bibelske profetier, og Vidnerne er fortsat optaget af spørgsmålet om verdens ende.

Bevægelsen er organiseret med et styrende råd af mænd i New York. Herfra udnævnes mere lokale ledere; kvinder kan ikke have ledende funktioner. Lokalt samles man i rigssale (170 i Danmark). Det forventes, at medlemmerne vidner for andre, fx gennem bibelstudier, i en familieorganiseret etik og gennem aktivt missionsarbejde, hvor man opsøger folk ved at "stemme dørklokker".

Bevægelsen opfatter sig selv som kristen; den har kristne træk, fx dåb af nye medlemmer, men også så særegne tolkninger og holdninger, at nogle forskere bruger betegnelsen "pseudokristent trossamfund". Den politiske virkelighed opfattes som Satans værk; man nægter at gøre militærtjeneste; ved det symbolske Harmagedon sørger Jehova for frelse for sine godkendte, hvortil vidnerne regner sig selv, mens resten af menneskeheden dør.

Vidnerne forkaster treenighedslæren, idet Jesus ikke kan ligestilles med Jehova. Ud fra bibelhenvisninger, fx Ap.G. 15,29, nægter man at tage imod blodtransfusioner; man fejrer ikke jul eller fødselsdag; man lægger vægt på en bibelsk familieordning og på troskab i ægteskabet.

Bevægelsen kom til Danmark i 1895, og foreningen Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab blev oprettet her i 1932. I Danmark, Færøerne og Grønland er der ca. 14.500 døbte medlemmer, fordelt på 214 menigheder. På verdensplan er der 7,3 mio. i 236 lande (2009).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Jehovas Vidner. Tidsskriftet Vagttårnet er officielt organ for trossamfundet Jehovas Vidner. Det udgives på 127 sprog i et samlet oplag på 21 mio. (1998); de fleste sprogudgaver udkommer samtidig og med samme stof. På dansk er Vagttårnet udkommet siden 1903. Bladet indeholder Jehovas Vidners bibelkommentarer og råd om nutidig anvendelse af Bibelens leveregler. Ved møder i de lokale menigheder gennemgås Vagttårnet, og sammen med bladet Vågn op! tilbydes det på gader og ved husbesøg i store dele af verden.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
08/03/2012
fr0685
06/03/2012
Redaktionen
19/01/2010
Oprindelig forfatter
FSte
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki