Kristen Videnskab

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Kristen Videnskab, Christian Science, religiøs bevægelse stiftet 1879 af Mary Baker Eddy med "moderkirke" i Boston, USA. Som erklæret mål står genindførelse af den oprindelige kristendom samt at docere en åndelig helbredelsesmetode som praktiseret af Jesus. Eddys bog Science and Health with Key to the Scriptures (1875, siden revideret; da. Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften, 1958 og senere) indeholder en åndelig fortolkning af Bibelen, der læses allegorisk.

Læren bygger på monoteismen i GT og NT, men kun ånd eller Gud er det virkeligt eksisterende. Materien, legemligheden, det onde, synd, sygdom og død er indbildning, en fejlagtig opfattelse af livets virkelighed. Frygt er den overvejende årsag til sygdom. Kristus fremstilles som Gud Faders åndelige ideal, Jesus som den store lærer og det menneske, der bedst udtrykte dette ideal. Mennesket er ikke en legemlig organisme, men en idé, kærlighedens billede.

Gudstjenester afholdes i enkle kirkerum udstyret med to læsepulte, hvorfra der læses tekster fra Bibelen og tilsvarende steder fra Science and Health. Alle ritualer og kultiske handlinger er afskaffet, og sakramenter som dåb og nadver bliver anskuet åndeligt.

Kristen Videnskab driver en omfattende forlagsvirksomhed og udgiver avisen The Christian Science Monitor. De fleste tilhængere findes i USA. Der opgives ikke danske medlemstal, men bevægelsen har i Danmark to "grenkirker", menigheder, med søndagsskoler og tilknyttede læseværelser i henholdsvis København og Århus.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/10/2010
Oprindelig forfatter
AsgS
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki