Dagen i dag 30. marts 2015Se alle dagen i dag

  • 1945Eric Clapton
  • 1939Valencia
  • 1925Rudolf Steiner
  • 1889lærling
  • 1853Vincent van Gogh
  • 1814Revolutions- og N...
  • 1811Robert Wilhelm Bu...
  • 1746Francisco de Goya
  • Polfoto/Michael Lange
    1945 - Eric Clapton

    Den britiske guitarist og sanger Eric Clapton blev født. Han er blevet en legendarisk instrumentalist, der har indspillet plader med et utal af grupper og enkeltmusikere, bl.a. med Bob Dylan, John Lennon og George Harrison.

  • 1939 - Valencia

    Valencia, der en overgang under Den Spanske Borgerkrig var republikansk regeringssæde, overgav sig til nationalisterne, to dage efter Madrid var faldet.

  • 1925 - Rudolf Steiner

    Den østrigske filosof Rudolf Steiner døde, 64 år gammel. Han grundlagde den åndelige bevægelse antroposofi og udviklede biodynamisk landbrug samt en pædagogisk reformbevægelse, Steinerskolerne.

  • 1889 - lærling

    Loven om personer under uddannelse i butiks-, handels- eller kontorfag blev vedtaget. Sådanne personer kaldtes lærlinge — det holdt de op med i 1991.

  • 1853 - Vincent van Gogh

    Den hollandske maler Vincent van Gogh blev født. Tidlige værker skildrer bondebefolkningen i tunge jordfarver, mens han senere malede billeder med stærke, lysende farver og heftige penselstrøg, fx Natcafeen, Stjernenatten og talrige selvportrætter. I sin levetid solgte van Gogh kun et enkelt maleri, men hans billeder er siden blevet blandt verdens dyreste. Han døde i 1890.

  • 1814 - Revolutions- og Napoleonskrigene

    Paris blev indtaget af allierede tropper fra Storbritannien, Rusland, Østrig og Preussen under ledelse af den preussiske feltmarskal Gebhard Leberecht Blücher von Wahlstatt. Dagen efter overgav byen sig, og Napoleon 1. blev tvunget til at abdicere.

  • John Fowlie
    1811 - Robert Wilhelm Bunsen

    Den tyske kemiker Robert Wilhelm Bunsen blev født. Han konstruerede en række apparater specielt til laboratoriebrug, bl.a. bunsenbrænderen. Sammen med G.R. Kirchhoff grundlagde han spektralanalysen. Bunsen døde i 1899.

  • Bridgeman Art Library/Index
    1746 - Francisco de Goya

    Francisco de Goya, spansk maler og grafiker, blev født. Han var hofmaler i Madrid, adelens fortrukne portrætmaler og malede bl.a. Hertuginden af Alba og Karl 4. med sin familie. I sin stærkt socialt engagerede kunst har Goya givet rystende skildringer af krigen, inkvisitionen og tidens overtro. Goya døde i 1828.

Aktuel baggrundsviden

Påskeliljer.

Påskeliljer.

TEMA: NARCIS

Planteslægten narcis (Narcissus) i narcisfamilien omfatter flerårige urter, der er hjemmehørende i Europa og Middelhavsområdet. Det er løgplanter med linjeformede blade og et blomsterskaft med en enkelt eller få gule eller hvide blomster omgivet af et hindeagtigt hylsterblad. Blomstens seks delvis sammenvoksede blosterblade har på oversiden et tyndt rørformet bibloster, der indeslutter støvbærere og griffel.

Til slægten narcis hører bl.a. påskelilje og tazet samt pinselilje med hvide blomster med et gult og ret kort rørformet bibloster. Mange arter dyrkes som potteplante og i haver.

I biologisk systematik er en slægt en gruppe af arter med lignende udseende og fælles oprindelse. Hver slægt har et videnskabeligt navn, fx Narcissus; artens navn består af to ord, fx Narcissus poeticus for pinselilje. Flere slægter samles i en familie. Narcisfamilien (Amaryllidaceae) omfatter desuden bl.a. slægterne Amaryllis, klivia (Clivia) og vintergæk (Galanthus).

Find bøger