homo homini lupus, (lat. 'mennesket er (som) en ulv mod (et andet) menneske'), latinsk citat efter Plautus' komedie Asinaria, vers 495: Lupus est homo homini. Citatet er brugt som udtryk for menneskets aggressive, ikke-sociale natur af bl.a. den engelske filosof Th. Hobbes. Fortsættelsen lød imidlertid cum, qualis sit, non novit 'når (det ene menneske) ikke ved, hvordan (det andet) er', dvs. 'når et menneske ikke kender et andet menneskes karakter, må det betragte det som et vilddyr'. Den latinske digter Cæcilius Statius (d. 168 f.Kr.) har med vendingen homo homini deus (si suum officium sciat) 'mennesket er gud for mennesket, (hvis det kender sin pligt)' udtrykt, at mennesket, hvis det kender sin moralske pligt, bør opfatte andre mennesker som guddommelige væsener.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki