performativ, (af eng. perform 'udføre'), sprogvidenskabelig betegnelse for udsagn, der ved at blive sagt udfører den handling, verbet angiver. Performativer er oftest sætninger med verbet i 1. person, nutid. De henviser til sig selv, og der kan derfor som regel indsættes et hermed, jf. fx Jeg erklærer jer hermed for rette ægtefolk at være. Termen performative verber bruges om verber, som kan anvendes i performative sætninger, fx at erklære. Se også talehandling.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki