Otto Jespersen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Otto Jespersen. I 1916 lod Jespersen sig portrættere af Gerda Ploug Sarp. Hendes tegning, der samme år blev anvendt som frontispice i Nutidssprog hos børn og voxne, forlener den berømte sprogmand med et skær af diskret selvsikkerhed og afklaret ro. Som yngre kunne Jespersen være skarp i sin saglige kritik af andre, men han mildnedes med alderen. Siden arbejdskampen i 1899 havde Socialdemokratiet hans politiske sympati.

Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, 1860-1943, dansk sprogforsker. Efter skoleembedseksamen i 1887 med fransk som hovedfag og latin og engelsk som bifag kvalificerede Jespersen sig 1891 med doktorafhandlingen Studier over engelske kasus til et professorat i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, som han varetog 1893-1925.

I analysen af sprogets lydside brød Jespersen nye baner med den almene Fonetik (1897-99) og Modersmålets fonetik (1906); forinden havde han i 1890 skabt Danias lydskrift, som er grundlaget for udtaleangivelserne i Ordbog over det Danske Sprog og Den Store Danske Encyklopædi.

Inden for sit universitetsfag skrev Jespersen bl.a. hovedværket A Modern English Grammar on Historical Principles, 1-7 (1909-49) og sproghistorien Growth and Structure of the English Language (1905). Han udmøntede sine idéer om engelskundervisning på basis af talesproget ved at anvende lydskrift ved siden af den normale retskrivning i sine lærebøger, som længe brugtes i næsten alle danske skoler. Til den almene sprogvidenskab hører fx Sprogets logik (1913), Language, its Nature, Development and Origin (1922), The Philosophy of Grammar (1924) og Menneskehed, nasjon og individ i sproget (1925). Med Fremskridt i sproget (1891) og senest i Efficiency in Linguistic Change (1941) forfægtede han sin grundtanke, at sproget som meddelelsesmiddel mellem mennesker vinder ved forenkling af bøjningssystemet, hvorefter fx engelsk og dansk står på et højere udviklingstrin end oldnordisk og latin. Han deltog i udarbejdelsen af det internationale hjælpesprog ido og konstruerede selv novial, jf. Et verdenssprog (1928). Hans værk Nutidssprog hos børn og voxne (1916) vidner om hans levende interesse for de almene mønstre i børns tilegnelse af sproget.

Som forsker var Jespersen praktisk orienteret, og med sin altid klare og utvungne fremstillingsform var han en glimrende formidler. Flere af hans danske arbejder blev oversat til fremmede sprog. I 1934 gav Videnskabernes Selskab ham æresbolig i villaen Lundehave ved Helsingør.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Otto Jespersen. I 1916 lod Jespersen sig portrættere af Gerda Ploug Sarp. Hendes tegning, der samme år blev anvendt som frontispice i Nutidssprog hos børn og voxne, forlener den berømte sprogmand med et skær af diskret selvsikkerhed og afklaret ro. Som yngre kunne Jespersen være skarp i sin saglige kritik af andre, men han mildnedes med alderen. Siden arbejdskampen i 1899 havde Socialdemokratiet hans politiske sympati.

Viser 3 af 3 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/04/2009
Ekspert
HNoe
Oprindelig forfatter
AKark
31/01/2009
Læs mere om Jens Otto Harry Jespersen
Otto Jespersen
Jens Otto Harry Jespersen ,  16.7.1860-30.4.1943, s ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki