Theophilus Siegfried Bayer, 1694-1738, tysk filolog med speciale i græsk og romersk litteratur, født i Königsberg. Bayer, der fra 1726 var ansat ved det nye Videnskabernes Akademi i Skt. Petersborg, var pioner inden for studiet af kinesisk sprog.
På basis af meget få kilder udgav han i 1730 sin Museum Sinicum, den første lærebog i kinesisk trykt i Europa. Den indeholder bl.a. et kapitel om sinologiens historie fra de ældste tider til hans egen. Han offentliggjorde senere flere sinologiske afhandlinger, deriblandt en analyse af den kinesiske ordbog Zi Hui, den første af sin art i Europa.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki